Hvidovre Attack fylder 10 år

På fredag den 18. august kl. 14.30 holder klubben stor offentlig jubilæumsreception med efterfølgende fest for nuværende og tidligere medlemmer af klubben

l FLOORBALL: Tiden går, og ind imellem går den hurtigt. Hvidovre Attack fyldte 10 år den 6. juli, hvor det var præcist 10 år siden, man havde den stiftende generalforsamling. Det fejres på fredag den 18. august, hvor klubben afholder stor offentlig jubilæumsreception med efterfølgende fest for nuværende og tidligere medlemmer af klubben. Receptionen starter kl. 14.30 og holdes i Frydenhøjcaféen ved Frydenhøjhallen. - Når Hvidovre Attack fejrer sit 10 års jubilæum, er det en helt anderledes klub end den klub, der startede for 10 år siden, udtaler Sune Odér fra klubben. - Meget er sket siden 8 fyre besluttede sig for, at der skulle spilles floorball i Hvidovre tilbage i sommeren 1996. Klubben er siden dengang vokset i hastige skridt til i dag at rumme omkring 120 medlemmer, fordelt på elite hold over hygge hold og til en hastigt voksende ungdomsafdeling. Der er stadig plads til nye medlemmer i klubben, når træningen starter op i den kommende uge. Således råder klubben over fire herre senior hold, et damehold og en masse ungdomshold. Derudover startede man sidste sæson et pigehold, således at de yngre piger også kan få chancen få at spille med... - På trods af klubbens forholdsvis korte levetid, har man opnået utrolig mange flotte resultater og det allerede fra starten. Således brugte klubben de to første sæsoner af sin levetid, på at rykke direkte fra 2. division og op i landets bedste række, og her har man ligget siden. I de otte år klubben har ligget i landets bedste række, har man udviklet sig til lidt af en magtfaktor i dansk floorball, hvilket indikeres bedst ved, at Attack to gange inden for de sidste tre år har vundet elitedivisionens østkreds, samt været deltager i to DM-finaler, som dog begge er blevet tabt. Ud over de to sølvmedaljer, har klubben også formået at hente en enkelt bronzemedalje. Attacks 1. hold har også i sin tid produceret et væld af spillere til danske landshold, og havde tre spillere med, da Danmark i sommer blev nr. 6 til VM... - Guld er det derimod blevet til i ungdomsafdelingen, som i dag står som en af de stærkeste og bedst udviklede i dansk floorball. Vi skal nogle år tilbage, for at finde det første guld, der blev hentet hjem i 2000, efter at man året forinden havde tabt en tæt finale. Dengang fandtes der kun et enkelt ungdomshold i Attack, i dag er man derimod repræsenteret med hold i aldersgrupperne, U-11, U-13, U-15, U-17 og U-19... - Blandt disse hold har man også leveret fantastiske resultater, bl.a. vandt U-13 DM guldet i 2004 og U-11 tog samme titel et år efter. Det er ikke kun titler ungdomsafdelingen kan levere, mange af de nuværende spillere på Attacks 1. hold er kommet fra ungdomsafdelingen, og sidste sæson var både U-17 og U-19 i DM-finalerne, mens Attacks U-15 hold er blevet så overlegent, at det må søge til Sverige i den kommende sæson for at få modstand nok... - Attack har udviklet sig meget på 10 år, men hviler altså ikke på laurbærne. Vi leder stadig efter nye samarbejdspartnere, sponsorer, spillere, således at man kan udvikle klubben endnu mere, og være med til at sætte Hvidovre endnu mere på landkortet, end man har gjort indtil videre – først skal de første 10 år dog fejres fredag...

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.