Sygdommens holdeplads

"Er man ikke syg, så skal man nok blive det på hospitalet"! Et ordssprog som er ved at manifestere sig i det danske sprog, og selvsagt ikke er just lovprisende om sygehusvæsnet. Jeg skal ikke kvæle læserne i min bitre galde og sure opstød, men vil gerne kommentere på hygiejnen på Hvidovre Hospital efter næsten en måneds indlæggelse p.g.a. infektion i knæ efter en mindre kikkert-operation. Mit studie af rengøringspersonalet fra første parket må siges at være yderst intens og dybdegående - gid man kunne sige det samme om det "udførte" rengøringsarbejde. Stramme budgetter og urimelige arbejdsforhold kan afværge mange angreb mod ansattes arbejdsindsats, men man skal ikke tage fejl af deres udnyttelse af kritikken på disse besparelser. Gennem den sidste måned har jeg iagttaget zombier forklædt som rengøringspersonel, som tågede rundt i en tilstand af "uhh, hvor er det dog uretfærdigt det hele, så nu gider jeg slet ikke yde en indsats under gældende vilkår". En indstilling som er SÅ svær at ignorere, når man nærmest ligger på en pre-kirkegård af sygdomsramte mennesker, som ofte ikke kan styre diverse lukkemekanismer i for og bag - rent ud sagt er stuerne bakteriefyldte lazaretter. Hvis man kan tale om at være lægmand indenfor rengøring, så er jeg vel egentlig det. Men min sunde fornuft hersker i bedste velgående, og den kan godt udpege de områder som er i højrisiko for kolibakterier og alskens atmosfærisk lovløshed. Et simpelt eksempel er det instrumentpanel, som den sengeliggende kan benytte til diverse tjenester så som; bestilling at mad, lytte til radio, tænd/sluk af sengelampe og endelig tilkaldelse af assistance i givne situationer. Dette instrument bliver benyttet konstant, hvor trykknapper og drejefunktioner trykkes og drejes af syge mennesker som bærer på smitte af god eller ond art. Mennesker hvor paraderne mod en eventuel bakterie er helt i kanvassen. At lade en mikrofiberklud danse meningsløst henover den horisontale flade, istedet for på selve berøringsfladen, hvor alle bacillerne er i rask udskiftning, er bare ikke godt nok. En afspritning skulle man mene var påkrævet, især når det er fra sengelejet at al mad indtages, næsen pudses og opkasten frigives. Stole og eventuelle krykkestokke fjernes heller ikke under mopning af gulve, og under sengen er der sjælden besøg af desinficerende produkter. Der er mere galde i undertegnede til angrebet mod rengøringen på sengeafsnittet, men spaltepladsen kvæler mig. Jeg håber ikke at der er tale om samme regøringsmetode på andre afsnit og operationsstuerne for så tager jeg til Sudan næste gang - og bliver opereret i et telt. Eller måske den mere realistiske løsning vælger de private tilbud. Rent mentalt, fysisk og økonomisk har man ikke råd til sygedage grundet tankeløshed på rengøringsområdet. bak