Han har set strudsefarme

Den 48-årige svenske gæsteinstruktur Michael Druker, hvis ungdoms- og voksenforestilling "Struds" har urpremiere på Teater Vestvolden den 23. marts, er et omvandrende leksikon i emnet "struds". - Selve forestillingen har taget over et år at skrive, siden jeg fik bestillingen fra Teater Vestvolden. Heraf har jeg alene brugt tre måneder med besøg på strudsefarme, så jeg tør godt påstå, at jeg véd stort set alt om strudsen, siger Michael Druker, mens han tygger på en Pariser Bøf på Café Victoria. - Men kun omkring fem procent af alt dét, jeg begyndte med at skrive, er kommet med i manuskriptet, tilføjer Druker, der dog ikke fortryder, at han ikke har kunnet udnytte mere af sin viden om strudse. - Sådan er det, når man skriver et teaterstykke, man har en masse materiale, og efterhånden koges det ned, og man finder frem til, hvad der virker bedst, fortæller han. Manuskriptet er på plads nu, forsikrer han - og rollen som manuskriptforfatter er skiftet over til rollen som instruktør her op til premieren. - Jeg involverer mig stærkt i den første opsætning af mine forestillinger. Derfor arbejder jeg i øjeblikket meget intenst og hver dag på Teater Vestvolden med skuespillerne Tom Jacobsen, Pierre Miehe-Renard og Zainab Ahmed, produktionsleder Gert Christoffersen og scenograf Niels Secher, siger Druker, der - for at få arbejdsro - har skiftet sit hjem i Stockholm ud med en midlertidig adresse i Gladsaxe. Druker betegner selv forestillingen "Struds" som "en alvorlig komedie", som byder på en hel del overraskelser undervejs. Komedien handler om to midaldrende brødre, Anton og Knud, der driver en konkursramt strudsefarm. Den dag skal pantefogeden komme, og de har derfor prøvet at barrikadere sig og har gemt strudsene i kælderen. I stedet for fogeden dukker der pludselig en 16-årig mørklødet pige op i gårdbutikken. Hun påstår at én af brødrene er hendes far, hvilket kommer temmelig meget bag på dem begge. Indespærret i huset tvinges de tre til at konfrontere hinanden og finde frem til sandheden. Er der en sammenhæng mellem din forrige nordiske succes, Patrik 1,5 - om et homoseksuelt par, der adopterer en baby, der viser sig at være et problembarn på 15 år - og stykket Struds? - Det vigtigste er fokus på den gode historie, det vil sige jeg prøver bestemt ikke at "tilpasse" mine stykker til de unge, som jeg opfatter som det mest krævende publikum af alle. Men det gennemgående tema er det samme, nemlig følelsen af at være udenfor og gerne ville ind. Der ligger også en undertekst i frygten for det fremmede, og strudsen er derfor en metafor, siger Michael Druker. terf