Lær digital fotografering
På mandag den 11. september kl. 19.00 kan man møde amatørfotograf Jørgen Bresson på Frihedens Bibliotek. Her fortæller han om sine erfaringer med digital fotografering: hvordan man udvikler sin teknik og opnår bedre billeder. Jørgen Bresson, der bor i Vallensbæk, har udviklet sit store kendskab til det digitale medie blandt andet fra mange vandreture i naturen. Foredraget omfatter en gennemgang af de tekniske funktioner på det digitale kamera. Han vil kort berøre emnet billedbehandling, herunder udprintning af fotografier samt billed- og lyd-show, der kan overføres til cd, samt vise, hvordan man skærer en passepartout, som benyttes til indramning af billedet. Hvis tiden tillader det, kan man stille spørgsmål efter foredraget. Jørgen Bresson vil også være på Frihedens Bibliotek lørdag den 16.september fra kl. 10-14. Her kan man stille specifikke spørgsmål til billeder og kameraer. Hent eller bestil gratis adgangskort på Frihedens Bibliotek/ tlf 36 78 30 19/ mail frbibhvidovre.dk.