De svenske skøjteløbere var dominerenede
Men en succesfuld HSK-Cup
l SKØJTELØB: Der var lagt op til noget stort, da Hvidovre Skøjte Klub i weekenden afholdt den traditionsrige HSK Cup i Frihedens Idrætscenter. 140 deltagere havde meldt deres ankomst, her i blandt 35 svenske løbere, fordelt på 3 klubber. Hallen var pyntet flot op og der var en rigtig god atmosfære under hele arrangementet, hvilket kulminerede i vild jubel, da Helsingborg Kunstskøjte Klub blev kåret som samlet vinder af holdkonkurrencen. I de individuelle rækker markerede HSK sig til gengæld. Julia Hewett fulgte sin flotte 2. plads fra Sjællands Cup ugen forinden, op med en sikker 1. plads i novice konkurrence rækken. Simone Rasmussen fortsatte også de flotte takter fra sæsonen og fik en 3. plads i junior konkurrencerækken, - her deltog også Maiken Johansen, som endte på en 12. plads. Alma Johansen fra elite-holdet og Freja Valdsgaard og Anna Egholm fra minielite-holdet stillede op i pige rækken U12 mesterskab og sluttede som henholdsvis nr.4, 7 og 9, hvilket tegner godt for de kommende danmarksmesterskaber. I pige rækken U12 konkurrence fik Rikke Thomsen en 9. plads og skal fremover stille op i mesterskabsrækken i samme aldersgruppe. I samme række fik Emma Starling come back til konkurrence-rækken efter længere tids pause og fik en 14 plads. Fra minielite-holdet fik Claudia Walas revanche for en skuffende 5. plads ugen forinden ved SM, og opnåede en flot 2. plads, kun slået af svenske Ida Lepenica fra Helsingborg. Veronica Jensen fik en 6. plads, mens Kathrine Hewett og Igor Egholm sluttede på henholdsvis en 8 og 9 plads i pige rækken U10 mesterskab. Hos iskrystal-holdet var der debut til Olga Placek og Elvira Højberg, som fik en god start på deres første konkurrence trods en masse nervøsitet. Det blev til en 12. plads for Olga og en 16. plads for Elvira ud af 21 løbere, hvilket er ganske flot for deres første konkurrence. I den kommende weekend afholdes DM i Frederikshavn og her deltager 7 løbere fra Hvidovre.