60 ÅR
Den tidligere ældrekonsulent i Hvidovre, Per Katznelson, runder de 60 år på mandag den 8. maj. Per Katznelson, der har boet i Hvidovre siden drengeårene, har også haft sit virke i Hvidovre i mere end 23 år, - først inden for den lokale banksektor og senere ved Hvidovre Kommune, hvorfra han gik på pension i oktober sidste år. I kraft af sine erfaringer, tager han dog stadig småopgaver for kommunen, bl.a. omkring Ældrerådsvalget og de forestående pensionistudflugter. Han er meget udadvendt og populær, hvilket han fik mange beviser for, da han måtte holde afskedsreception over to dage i efteråret. Af fritidsinteresser prioriterers rejser og fodbold meget højt. Han har i mange år fulgt HIF's divisionshold, og er næsten altid på plads på Hvidovre stadion til kampene. Den runde dag fejres i hjemmet, Ved Engen 20 B i Greve, men først fredag den 12. maj.