Den gule hybrid

Jørli Petersen prøvekører Lexus RX 400h Van til 423.002 kr.

Artiklens øverste billede
Først når en hybridbil forsynes med gule nummerplader, bliver den attraktiv for danske bilkøbere. Den nye Lexus RX400h med to elmotorer er den første og hidtil eneste hybridvarebil i Danmark.

Der er meget langt mellem hybridbiler i Danmark, og de få forsøg, der har været gjort for at råbe politikerne op, har været helt uden resultat. Danske politikere råber op om miljøvenlighed og lavere afgifter, når de er i opposition, men så snart de sidder på pengekassen, mister de på forunderlig vis hørelsen, når det handler om biler. Derfor er Lexus RX400h landets eneste hybridbil til salg. Nå ja, salg er måske så meget sagt, for Lexus er, som det så diplomatisk hedder, ved at omlægge forhandlernettet, så indtil det nye netværk er på plads, kan man rette henvendelse til et af de seks tidligere Lexuscentre, eller til den lokale Toyota forhandler, som kan formidle den videre kontakt. Selv om det er svært at få fingre i landets eneste hybridbil på hvide plader, er Toyotas ide med hybridbiler den rigtige. Hvorfor kæmpe med ny teknik for at få en Toyota Yaris til at køre 0,1 kilometer længere, når man kan få de store benzinforbrugere til at køre flere kilometer længere med den samme teknik. Teknikken i RX400h er delvist den samme som i Toyota Prius. RX400h har to elmotorer, og der sker noget dramatisk med benzinforbruget. Man kører i gennemsnit fire kilometer længere på en liter benzin. Lav CO2 Med elmotorer i en bil sker der også noget med CO2-udslippet. En 3,3 liters V6 benzinmotor med automatgear og tilsat to elmotorer får samme CO2-udslip som en almindelig 2-liters Toyota Avensis. Lexus RX 400h udleder 192 gram CO2 per kørt kilometer, hvor den almindelig Lexus RX 300 udleder 288 gram per kilometer. Det er en besparelse på næsten 100 gram CO2 for hver kilometer. Teknikken i Lexus RX 400h er den samme som i Prius, dog med visse udvidelser. Benzinmotoren er den amerikanske Lexus 3,3 liters V6, hvor den almindelig RX 300 har en 3-liters V6'er, men i modsætning til Prius, har den store Lexus to elmotorer. Den ene er med til at drive forhjulene, mens den anden driver baghjulene. RX400h er en firhjulstrækker, men der er ingen mekanisk forbindelse fra benzinmotoren til baghjulene. Hvis det er nødvendigt med træk på alle fire hjul, er det benzinmotoren, der driver en generator, som sender den nødvendige mængde strøm til den bagerste elmotor, uanset om bilens 3-delte batteri er fuldt opladet eller tappet for elektrisk energi. Nøjagtig som med Prius er det ikke nødvendigt at sætte en Lexus RX 400h til stikkontakten. Bilen er selvforsynende med energi, og den elektriske energi kommer enten fra bremseenergi, fra benzinmotoren, eller når bilen bare ruller frem mod rødt lys eller ned ad bakke. Så snart bilen ruller, og der er overskud af energi, omsættes den overskydende energi til ladestrøm, som sendes til bilens batteri, for at blive brugt når bilen accelererer eller kører op ad bakke. Et lille klik Når man sætter sig ind i Lexus RX400h og drejer tændingsnøglen, hører man kun et klik. Bilen starter altid som elbil. Motoren er ikke udstyret med traditionel startmotor, og der er heller ikke nogen generator udvendigt på motoren. Teknikken er både avanceret, men også meget enkel. Benzinmotoren er forbundet med et automatgear af CVT-typen, elmotoren, der samtidig er en gigantisk generator, og til sidst det forreste differentiale. Det hele er bundet sammen i forlængelse af hinanden, og der er en sjælden ro og harmoni i bilen. Ingen vibrationer, næsten ingen støj, og i bytrafik kører man i perioder som ren elbil. Kun med spredte mellemrum starter benzinmotoren for enten at lade batteriet eller hjælpe med til at øge tempo, og hver gang bilen holder stille for rødt lys eller en fodgænger, stopper benzinmotoren. Der er høj komfort i Lexus RX400h, men som varebil er den ikke anderledes end andre biler af SUV-typen. Bilen er ikke bygget til egentlig varetransport. Den er bygget til mennesker med en lidt aktiv fritid, og så har RX400h et ekstra plus, for bilen er rigtig god, hvis man kører med campingvogn eller stor trailer. Prisen for RX400h på hvide plader er 1.045.000 kr. (LNB)

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.