Væltet af hest
En ældre kvinde blev væltet af en hest, da hun og hendes mand lørdag eftermiddag spadserede i Avedøre Landsby. Hesten blev trukket af en kvinde, lige indtil der pludselig blev spillet musik fra en fest i landsbyen. Så blev hesten urolig og fik ramt damen, der væltede og pådrog sig hudafskrabninger. En ambulance blev kaldt til stedet, men redningsfolkene kunne nøjes med at udlevere nogle servietter til rensning af sårene.