Borgmesteren og infomedarbejder laver fælles udstilling
Fernisering på fredag på Frihedens Bibliotek
l "Ferie fra borgmesterkontoret"... Det kalder Dorte Breschel , journalist og informationsmedarbejder ved Hvidovre Kommune, og hendes øverste chef, borgmester Britta Christensen , en kommende maleriudstilling på Frihedens Bibliotek. De har begge maleriet som en fælles interesse, og er gået sammen om at udstille nogle af deres værker for offentligheden. - Dorte er meget bedre end mig, ja hun er næsten professionel, siger borgmester Britta Christensen beskedent. - Mine malerier er nok mere af hobbybetonet karakter, men bestemt også en meget afstressende interesse. De har indbudt "familie, venner, kolleger og bekendte" til ferniseringen på den fælles udstilling på fredag den 15. september fra kl. 14.30 til 17.00. Men der kommer nok flere interesserede, og så kan udstillingen iøvrigt ses på Frihedens Bibliotek hele september måned ud. mads-