Blink blink blink
Bilister skal altid bruge blinklyset ved kørsel til og fra motorvejen og ved skift af vognbane. Denne regel gælder også, selv om man kører helt alene på motorvejen, og det kan koste en bøde på 500 kr., hvis man undlader at overholde reglerne. På andre veje skal blinklyset bruges, hvis det er nødvendigt for at vejlede medtrafikanterne. (LNB)