Hvor er handlekraften hos kommunens folk?

Formanden for forældrebestyrelsen i Kærgården er frustreret over Social- og Sundhedsdirektørens udtalelser, som ikke holder vand

For fire måneder siden nedbrændte vuggestuen Kærgården, og efterfølgende har der, som en klar selvfølgelighed, været en masse hårdt arbejde med at løse den uheldige situation på den mest hensigtsmæssige måde. Man skulle finde et sted at huse børnene indtil en midlertidig institution var klar til brug - og for fjorten dage siden rykkede man så ind i den foreløbige løsning. En indflytning som var yderst kaotisk og langt fra imponerende. Under hele forløbet har forældre savnet indsigt, samarbejde og ansvarstagen fra forvaltningens side - holdninger, de har udtrykt gennem Hvidovre Avis - og formand Rikke Mathisen mener ikke, at Social- og Sundhedsdirektør, Kirsten Breindal, kan bryste sig af det samarbejde, der har været mellem kommune, forældre og personale. - Ja, de har sendt nyhedsbreve ud. Ja, de har holdt ét møde med forældrebestyrelsen. Og der var da også en repræsentant ude for at tage imod frustrerede forældre, da institutionen åbnede om tirsdagen. Men disse initiativer er absolut ikke nogle, de selv er kommet med. Vi har som forældrebestyrelse måtte rykke forvaltningen konstant for information - endda bede dem om at stille op til åbningen, simpelthen for at beskytte pædagogerne. Uden de krav havde vores i forvejen pressede personale, stået med al galden i hænderne tirsdag morgen. Utroligt at man fralægger sig ansvaret for at lægge det over på andre, som ingen indflydelse har på den meget kritisable situation, fastslår Rikke Mathisen som er rystet over kommunens manglende overblik og evne til at håndtere de ulykkelige omstændigheder. Manglende overblik Kirsten Breindal udtalte til Hvidovre Avis i sidste uge, at færdiggørelse af byggeriet var udsat på grund af forsinkelser hos leverandørene. Et udsagn som Rikke Mathisen absolut ikke kan bruge til noget: - Det er meget typisk for denne her sag, at man skyder skylden og ansvaret over på andre. I sidste ende var det deres ansvar, at institutionen stod klappet og klar den tirsdag, hvor de små rykkede ind i deres nye vuggestue. Og der er absolut ingen undskyldninger, da man mandag burde have dannet sig et overblik over situationen og udskudt indflytningen. Det havde ikke været særlig rart at skulle flytte tilbage til Vanddråben, men vi kunne sagtens have taget 14 dage mere indtil byggeriet var faldet på plads, pointerer en tydeligt berørt mor, som er rystet over forvaltningens håndtering af de små uskyldige hovedpersoner, hvis hverdag bliver præget af denne turbulens. En sådan situation får de implicerede til at reflektere over kommunens arbejde og forvaltningen af skattekronerne. - Det kan ikke være rigtigt, at vi som forældrebestyrelse skal ringe igen og igen for at få konkrete svar på vores spørgsmål om fx. hvornår legepladsen står klar? Hvis vi ikke havde været så ivrige i vores higen efter information, var der ikke sket ret meget. Havde jeg ikke på eget initiativ bedt om et møde, var det nok heller ikke kommet i stand. Det her er da et klart signal til borgerne om, hvad man laver på rådhuset - eller ikke laver, slutter en frustreret og vred formand for forældrebestyrelsen, som savner handlekraftige folk, når det drejer sig om børnepolitik - et område hvor der ikke er plads til hovsa- og lappeløsninger. bak

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.