Sundhedscenter ved rådhuset

Teknisk Forvaltnings nuværende bygninger skal bruges til formålet, ifølge en frisk plan

Artiklens øverste billede
Sundhedscentret skal måske have til huse her i Teknisk Forvaltnings bygninger. Placeringen er et led i en større, intern rokade, som fagforvaltningerne - i den officielle udgave - er fuldt ud enige om at anbefale byrådet.

Ifølge en frisk plan for fagforvaltningerne skal Hvidovres kommende sundhedscenter ligge på rådhusgrunden i de bygninger, der i dag huser Teknisk Forvaltning. Det fortæller forvaltningernes styregruppe via Teknisk Forvaltning til Økonomiudvalget, der holdt møde om sagen "flytninger på rådhusgrunden 2006" i går efter avisens deadline. Sundhedscentrets placering er et led i en større rokade, der skal frigøre plads til nye medarbejdere fra amtet. Pladsen skal ifølge planen findes ved både at indrette nyt sundhedscenter i Teknisk Forvaltnings nuværende bygning, placere Teknisk Forvaltning i Multihuset og ved at flytte Arbejdsmarkedscentret fra Multicentret til rådhuset. Endvidere flyttes Personale- og Serviceafdelingen, IT-afdelingen og Økonomisk Forvaltning internt inden for rådhusets rammer. Social- & Sundhedsforvaltningen, Arbejdsmarkedscentret og Skole- & Kulturforvaltningen samt Teknisk Forvaltning har været repræsenteret i en styregruppe og har der aftalt de overordnede principper for flytning af afdelingerne. Efterfølgende har der været en kort dialog med de enkelte forvaltninger for - under hensyntagen til den korte tidshorisont - at få så præcise praktiske oplysninger som muligt. Ellers har Teknisk Forvaltning ikke så mange kommentarer, udover de rent praktiske: - For at alle borgere kan få uhindret adgang til det nye sundhedscenter, vil det være nødvendigt at etablere en elevator ved hovedindgangen. Derved sikres der uhindret adgang fra terræn til faciliteterne på 1. sal. De eksisterende lokaler kan i øvrigt i meget stor udstrækning anvendes, som de er. Der skal dog i sundhedscentret etableres et ekspeditions- og biblioteksområde ved hovedindgangen, argumenterer Teknisk Forvaltning. Teknisk Forvaltning i Multihuset Kommunen skal placere 70 medarbejdere i Multihuset og vil derfor ændre lokalerne. Bl.a. har Arbejdsmarkedscentret haft to store mødelokaler, som nu bliver nedlagt og indrettet til henholdsvis fire kontorer og et tegningsarkiv. Der skal også skaffes og indrettes lokaler til et byggesagsarkiv. Teknisk Forvaltning har en del borgerbetjening, som der skal indrettes faciliteter til. Den eksisterende hovedindgang fører direkte ind til Multihusets café og caféens forareal, hvor der er placeret en del mindre caféborde. - Det vil ikke være et specielt godt signal at sende til borgerne, at det første, de møder i Teknisk Forvaltning, er en café. Derfor etableres der en ny indgang - specielt til Teknisk Forvaltning - i samme facade, men længere mod syd. Her kan de borgerrettede faciliteter indrettes, og bygningens to meget forskellige aktiviteter bliver herved klart adskilt, meddeler Teknisk Forvaltning. Der vil til og fra Multihuset blive tale om større trafik med personbiler og dermed også større behov for parkering. Der vil derfor blive udført ændret opstregning til køre-arealer og parkeringsbåse. Selve rokaden koster lidt over fire mill. kr. i år og én mill. kr. næste år. terf

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.