Hvad er depression
Hvad er depression og hvordan kan den helbredes? Spørgsmålet kan besvares med PsykiatriFondens vandreudstilling, der er skabt i samarbejde med Københavns Amt. Denne udstilling kan ses lige nu til og med lørdag den 4. marts på Hvidovre Hovedbibliotek. PsykiatriFondens vandreudstilling er en kort introduktion til folkesygdommen depression og til Landsindsatsen mod Depression, som PsykiatriFonden har gennemført med økonomisk støtte fra Sundhedsministeriet, Socialministeriet og Apotekerfonden. Udstillingen viser hvor omfattende folkesygdommen depression er i Danmark, hvad depression er, hvad årsagerne til depression kan være, hvordan depression kan helbredes og hvor vigtigt det er, at behandlingen sættes ind så tidligt som muligt.