Læger og sygeplejersker skal blive bedre til at vaske hænder

Ordentlig håndhygiejne er en af de vigtigste faktorer, når hospitalerne i Danmark skal undgå hospitalsinfektioner og reducere smitterisici. 10 % af alle indlagte patienter får en såkaldt sygehusinfektion - den hyppigste infektion er urinvejsinfektioner. Lige så vel som hospitalerne kæmper for at komme infektionerne til livs, ved man også, at tallet aldrig kommer til at ramme "0 %". - Risikoen for at få en infektion på et hospital er til stede, ligeså snart man træder ind ad døren. Det kan ikke være anderledes, uanset hvor meget vi spritter hænder og uanset hvor høj vores rengøringsstandard er på operationsstuer og i behandlingsrum. Ligeså snart huden brydes med sprøjter og drop er der en risiko. Men sygeplejersker og læger skal være bedre til at holde håndhygiejnen i top, siger ledende overlæge Bettina Lundgren fra Klinisk Mikrobiologisk afd., som også påpeger, at det slet ikke er sikkert, at den æstetiske rengøring - den der fjerner nullermændene under sygehussengen - har indflydelse på antallet af sygehusinfektioner. Bettina Lundgren er også leder af det hospitalinfektionshygiejne-team, der rådgiver hospitalets ledelse og personale om hygiejne og sikrer, at særlig rengøring iværksættes ved pleje og behandling af smitsomme patienter, overvåger udbrud og sikrer, at hospitalet lever op til "Danske Standarder for infektionshygiejne" og gældende love. Hvidovre Hospital har på den baggrund udarbejdet hygiejnestandarderne. De skal vaske hænder korrekt Mindst én gang om året tager teamet på rundtur på Hvidovre Hospital. Her tjekker man blandt andet om personalet kender til retningslinierne. Èn ting er nemlig, at personalet vasker eller spritter hænder hver gang, de har været i forbindelse med en patient. En anden er, om de spritter og vasker hænder korrekt. - Vi kan sagtens finde på at gå op til en sygeplejerske og bede hende om at vise os, hvordan hun vasker hænder. Eller spørge til om personalet véd, hvordan den særlige, akutte rengøring bestilles. De smitsomme patienter kan vi ikke undgå, men vi kan sikre, at vi gør hvad vi kan for at holde smittefaren nede, siger Bettina Lundgren. I 2006 er tanken at sætte fokus på patienternes håndhygiejne, ligesom man forsøger at få flere af de ansatte til at spritte hænder. Undersøgelser viser nemlig, at kun 50 % spritter hænder regelmæssigt. Hvorfor er tallet så lavt? - Vi ved det ikke og prøver at sætte mere sprit op flere steder for at opfordre til mere afspritning. Det er lettere at spritte hænder end det er at vaske dem, og langt flere bakterier dør af afspritning end af sæbe, så det burde ikke være så svært. Måske er stress en faktor, der spiller ind? Når tingene skal gå hurtigt, glemmer man spritten i farten, siger overlægen. Der findes ingen danske lovkrav på hygiejneområdet på danske hospitaler. Men der findes standarder for, hvordan hygiejnen skal være i top. Det betyder også, at det ikke er et lovkrav, at hospitalet tager stikprøver af bakterier som det foreksempel er et krav i fødevareindustrien. Til gengæld er det et lovkrav på operationsstuerne, at bakterierne måles i luften, at der løbende er tjek af luftskiftet og lufttrykket. De 10 % patienter, der pådrager sig sygehusinfektioner er et tal, der gælder for både Hvidovre Hospital som for hospitaler i resten af de lande, vi sammenligner os med. Tallet har været konstant i mange årtier, og i virkeligheden - mener Bettina Lundgren - er det positivt. - Folk bliver ældre i dag - og dermed også svagere - end for 30 år siden, så i virkeligheden burde procenten være højere i dag. Det er nemmere at pådrage sig en infektion, hvis man er svagelig og modtagelig med et dårligt immunsystem. Så det er nok positivt, at vi stadig kun oplever, at 10 % får en infektion efter et hospitalsbesøg, slutter Lundgren.ark