Sommeren på glas

Hen over sommeren vælter det frem med bær, frugter og grønsager. Meget mere end man kan nå at spise, men heldigvis kan man fryse ned, sylte eller på anden måde gemme sommerens overflod til mindre frugtbare tider. I gamle dage samlede man forråd, fordi man ellers ville sulte. Det behøver vi ikke i dag, hvor vi stort set kan købe alle slags frugter og grønsager uanset årstid. Alligevel har vi trang til at sylte og gemme til vinteren. Det hænger også sammen med den måde, vi lever på, hvor tid er en mangelvare, og hjemmelavede produkter er et synligt bevis på, at man har trods alt har overskud. Man behøver ikke at stå bøjet over kogende gryder midt i sommervarmen. Den nemmeste og hurtigste måde at gemme bær og frugter på er at fryse ned, efterhånden som de modnes. Frysningen bevarer både smag, farve og konsistens. Senere er det nemt at tage mindre portioner op. Syltetøj, marmelade og gele koges af bær, som ikke er alt for modne. Meget modne bær egner sig bedst til saft. Hvis man skriver, hvad bærerne skal bruges til, når man lægger dem i fryseren, er det nemt at gå til senere. Gæret og muggent Selv om man har været omhyggelig med at få rengjort glas og flasker, kan saft, syltetøj eller gele alligevel gære eller mugne. Det kan der være mange årsager til. Der kan have sneget sig et dårligt eller råddent bær med, man har måske brugt for meget vand, eller bærrene har været meget vandede, der er tilsat for lidt sukker, man har ikke fået skummet alle urenheder af, eller de færdige produkter opbevares for varmt. Hvis indholdet kun er lidt gæret og stadig smager godt, kan det måske reddes. Man tilsætter 1-2 dl sukker pr. liter syltetøj eller saft, koger det godt igennem, skummer omhyggeligt og tilsætter konserveringsmiddel. Er indholdet angrebet af mug, skal det altid kasseres, da mug kan indeholde svampegifte, der i værste fald kan fremkalde kræft, men også give opkastninger og svimmelhed. Årgangssyltetøj I princippet kan syltetøj holde sig i årevis, når bare det er tilsat en tilstrækkelig mængde sukker fra starten, og det opbevares tørt, mørkt og køligt. Man kan ligefrem finde årgangssyltetøj i delikatesseforretninger. Det er syltetøj, som med garanti har været lagret i mindst fem år. Smagen bliver mere intens med tiden, samtidig med at farven går over i det brunlige. Roser og lavendler Lavendler kan bruges til andet end velduft i skufferne. Den karakteristiske duft gør sig godt i en lavendelsirup, som kan bruges til at dryppe over kager, frugt, bær eller yoghurt. Lavendelsirup: 2,5 dl vand 200 g sukker saft af 2 citroner 1 knust kardemommekapsel 1 spsk lavendelblomster 1 spsk lavendelblade Vandes koges med sukker, citronsaft, knust kardemommekapsel, lavendelblomster og -blade. Blandingen koges, til den begynder at blive tyktflydende, sies og hældes på flaske. Roser og lavendler står godt til hinanden, i hvert fald når de står i samme blomsterbed. Rosenduften kan også gemmes i en rosengele. Man kan bruge alle slags roser, men især hybenroser har en god duft. Rosenbladene kan plukkes mange steder, især på strandvolde, hvor planterne gror vildt, og de blomstrer fra midsommer til hen på efteråret. Rosengele: 3 liter let sammenpressede rosenkronblade revet citronskal og saft af 2 citroner geleringsmiddel 850 g sukker pr liter afdryppet saft Rosenblade og reven citronskal lægges i en gryde, og der hældes vand på, til bladene er dækket. Blandingen koges, indtil rosenbladene har tabt farven, og vandet er blevet rød. Blandingen filtreres gennem en saftpose, saften måles op og hældes tilbage i gryden. Sukker og citronsaft tilsættes, og saften koges op, mens der røres rundt. Geleringsmidlet tilsættes, og saften får lov at koge kraftigt i et minut, eventuelt lidt længere, og hældes i små glas. Geleen smager godt på nybagte boller. Sylteinstitution Alle, der sylter, kender Tørsleff. Det er firmaet med bl.a. de grøn- og hvidstribede vaniljedåser med elefantpasseren, atamon til konservering og ikke mindst Den grønne Syltebog. Syltebogen blev udgivet første gang i 1939 og kostede ved udgivelsen en krone. Siden er bogen blevet en rigtig bestseller. Den er solgt i flere end 1,8 mill. eksemplarer og fås stadig i boghandelen. Tørsleff oprettede ligeledes i 1939 Tørsleffs Husmoder Service med det formål at hjælpe danske husmødre med råd og vejledning om firmaets produkter. Der var tilknyttet erfarne husholdningslærere til rådgivningen, som også stod for udgivelse af kogebøger, madlavningskurser, udvikling af nye opskrifter og hjælp over telefonen. Da Tørsleff for få år siden blev solgt, lukkede de nye ejere husmoderservicen, men måtte senere genåbne telefonerne. Der er stadig brug for et sted, hvor man kan få gode råd om syltning og andre klassiske dyder i køkkenet. Husmoder Service har åbent i perioden 1. august til 1. november på tlf. 36 34 30 30. Velbekomme! (LNB)