FARVEL TIL BESTYRELSEN
Efter mange års virke har to medlemmer af bestyrelsen i Hvidovre Lokalhistoriske Selskab, kasserer Eigil Jørgensen og redaktør Per E. Hansen, meddelt, at de på grund af svækket helbred trækker sig tilbage på den ordinære generalforsamling på mandag den 13. marts kl. 19.30 i Lille Frihedens aktivitetslokaler. I tilknytning til mandagens generalforsamling vil lederen af Historiens Hus/Lokalhistorisk Arkiv, Poul Sverrild berette nyt, og desuden vises filmen om Jens Christensen, tidligere byrådsmedlem og selskabets første formand.