Stressede dage tog pusten fra hende

I et 25 kvm. stort atelier i et kunstnerfællesskab finder Charlotte Harbo sin øde ø, i en mere og mere stresset hverdag. Børn, bleer og 4 års dårlig nattesøvn drænede kroppen for energi. Udmattet råbte hun i længsel på fred, hvilket hendes mand hørte. Hans fortolkning af "en øde ø" og "fred bare en gang imellem" blev til Charlottes vendepunkt i livet. Iasos Kunstskole i Tyrkiet blev løsningen på en frustreret kvindes "midtvejskrise". Eget fristed Under opholdet blandt kunstnere i Tyrkiet, fandt Charlotte den sindsro og fordybelse hun havde ledt efter. Hjemvendt til adressen i Hvidovre fortsatte hun så med at dyrke sit nyfundne univers. Hun deltog i diverse intensive kurser i såvel indland som udland, og fandt hurtig sin niche i den figurative kunst. Da Billedkunstværkstederne (BKV) i Valby havde ledige lokaler, slog kunstneren til. Med økonomisk støtte fra sin mand, skulle drømmen for alvor leves ud. Blikket mødes af motiver med nøgne mennesker i det lille atelier. Væggene er beklædt med nøgne kroppe, i form af croquis-skitser, print fra internettet, udklip fra magasiner endda en brystholder, alt sammen med til at inspirere. Man skal lige sluge alle disse indtryk, før fokus kan kontrolleres igen. En masse færdige som ufærdige malerier står langs panelerne i lokalet. Møblerne er genbrug. De gamle flettede havestole er blevet til "kaffestole", som danner en hyggekrog i det ene hjørne af rummet. Et bord og en skæremaskine til skitserne er gået i arv fra en virksomhed i området. Omkostningerne skal holdes nede, da der ikke er nogen indkomst. Endnu. Selvudvikling - Jeg ser ikke kønsdele mere, istedet ser jeg linier og skygger, forklarer Charlotte Harbo tilbagelænet i den forhenværende havestol. Mange venner og bekendte undrer sig over husmoderens pludselige trang til at udtrykke sig i let pornografiske akrylmalerier. Men det er ikke sex, det kunstneriske øje ser. Det ser skygger på arme, ben, hænder, kønsorganer og muskler. På nærmest terapeutisk vis maler hun sig ind i et andet univers. Tiden står stille, når hun arbejder. Så stille, at hun er nødt til at indstille alarmen på uret til kl. 16, når børnene skal hentes. Tid, sted, farver, bekymringer og glæde blandes i kunstnerisk udfoldelse på lærredet. 20 timer om ugen befinder Charlotte sig i sin lille glasklokke. Som medlem af kunstforeningen K21 hjalp hun til ved årets censurerede udstilling på Hvidovre Hovedbibliotek, og udstiller selv på Frihedens Bibliotek frem til den 27. maj. Kunstneren er udmærket klar over, at det offentlige rum er et følsomt forum, hvor især børn har deres daglige gang. Derfor fravælges der malerier, som kunne støde biblioteksgængeren. Der vil være fernisering på mandag den 15. maj kl. 16-18, hvor Charlotte Harbo glæder sig til at vise sine billeder og tegninger frem. bak