Flamenco jazz
Koncert i Risbjerg kirke med kvartetten T.A.O.
På søndag den 7 maj kl. 15.00 er der koncert med T.A.O. i Risbjerg kirke. Gruppens musik er blevet kaldt Nordisk flamenco-jazz. De to eliteguitarister Steen Kyed og Vilhelm B. Thomsen er frontfigurer i denne kvartet med Per Vibskov på bas og Anders Pedersen på trommer. Gruppen har eksisteret i 15 år og udsendte i 1995 debut-cd'en "Senor Masci". Des-uden er cd'en "T.A.O. 2" udsendt i 2004. Det er instrumentalmusik lagt i hænderne på kompetente musikere, der lader tin-gene ta' tid, så længe resultatet teknisk og kustnerisk bliver, som de har tænkt sig. Alle kompositioner skyldes T.A.O. og Steen Kyed står alene for fire. Det er musik, der placerer sig nærmest midt imellem jazz og flamenco, og som appellerer til den nordiske tone, rytmiske og melodiske finurligheder, virtuose soli, spændende kompositoriske temaer og mageløst harmonisk sammenspil. Der er gratis adgang til koncerten.