Stationsbyen på det store lærred

Den nye Zentropa-film "1:1" er netop nu i biograferne - Hvidovre Avis sendte en flok unge ind for at se den. Med risiko for at røbe for meget af filmens handling stillede vi bagefter de unge en række spørgsmål og fik således deres meninger om filmen - og dens realisme. Hvad syntes I om filmen? - Den er god! Meget lærerig og man får et realistisk billede af samfundet i dag. - Filmen er lidt stille og til tider virker den også langtrukken. Men det er virkelig også en film, man bagefter husker og har lært noget af. - Det er underligt at se sin egen by på det store lærred. Og måske bliver Stationsbyen også fremstillet som mere ghetto end den egentlig er. Jeg har i hvert fald aldrig følt mig så utryg, som filmen til tider giver indtryk af, at man bør være. - Det er da helt sikkert spændende, at handlingen foregår på steder, man kender. Hvidovre Hospital, Store Hus og så videre. Men Stationsbyen er ikke nær så uhyggelig og opdelt i racer, som filmen i visse scener giver indtryk af. - Filmen ville være rigtig god at vise i skolen. Den kan lære de unge noget om at have respekt for rygter og at tænke sig om en ekstra gang, før man udtaler sig om andre. Også i forbindelse med emnet racisme ville den være god. Er der meget racisme i filmen? - Ja, både og. Der er den dér underliggende frygt for udlændinge, og det er vel også en form for racisme. Tragisk nok er det nemmere for folk at tro, at Tareo har begået overfaldet mod Per, fordi Tareo er udlænding. - Jeg synes, racisme er et vigtigt tema i filmen. Den ligger f.eks. lunt hos Mies mormor. Hun er fra en generation, hvor hun ikke selv har boet eller været i nærheden af udlændinge, og hun baserer sine holdninger på, hvad hun ser og hører i medierne. - Ja, hun synes, at hendes datter, Mies mor, bør flytte fra Stationsbyen og vil hellere end gerne låne hende penge til det. Hun anklager datteren for ikke at give sine børn den bedste opdragelse, fordi de får lov til at omgås "de fremmede". - Men Mies mor er måske også en anelse naiv. Et par aftener før Pers overfald er de oppe at skændes, og hun skælder Per ud for at være racist og siger, at den slags ikke er accepteret i hendes hjem. I virkeligheden prøver Per bare at dele sin frygt for "perkerne", som han siger og moderen nægter fuldstændig at høre på ham. - Hun virker nærmest lidt anti-racistisk moren. Og det skal man måske også passe på med. I hvert fald, hvis ens børn er unge og bor i et ghetto-lignende område. Hvordan ser filmen ud i "virkelighedens verden"? - Den er meget socialrealistisk. Hele handlingen er hentet i virkelighedens verden og stort set alt det, der foregår i filmen, ville kunne ske i virkeligheden også. - Jeg synes filmen giver et realistisk billede af unges liv. Den fortæller historien om, hvordan mange kan være splittet mellem egne drømme, som f.eks Shadis forhold til Mie, og så familiens visioner for én. Shadi i filmen må jo ikke komme sammen med en dansk pige, og han er splittet mellem at efterleve sin fars ære eller lade sine følelser herske. - Man lærer lidt om livet i en muslimsk familie også, og man får faktisk ondt af Shadis lillesøster. Hun må ingenting i familien og er altid den, der skal blive hjemme, når brødrene går ud. - Moren og faren står sammen om opdragelsen, selvom moren helt sikkert er den, der bekymrer sig mest. Da politiet leder efter Tareo fortæller hun sin mand, hvor pinligt det er "at politiet nu skal til at opdrage deres børn". Hun ser det som et nederlag for deres ære som familie. Hvilke emner synes I filmen tager fat om? - Udover emner som racisme og kærlighed, tager filmen også fat på ordsproget "en fjer bliver til fem høns". Som boksetræneren i filmen siger, så skal man holde sin kæft, hvis man ikke ved noget. Altså passe på med at løbe med sladder. Hvis man ikke véd, at ens oplysninger stemmer, skal man hellere holde kæft. - I filmen tror Shadi, at hans bror har begået overfaldet mod Mies bror Per og pludselig løber rygterne stærkt. En enkelt person overhører ham sige det, og pludselig er storebroderen meldt til politiet, og alle tror, han har begået overfaldet. Man skal sgu passe på med, hvad man lukker ud. - Ja, og så hører Pers venner det, og det næste overfald er i sigte. Pludselig er der på baggrund af rygter og måske en ikke bevidst racisme opstået en bandekrig i deres by. - Og det uhyggelige er, at det nemt kunne ske for alle. Jeg siger da ofte nogle ting i vrede eller frustration uden egentlig at lægge så meget mere i det. Men ved at se filmen får man da lidt respekt for, hvad ens ord egentlig kan føre til. - Men bandekrigen får helt sikkert nemmere ved at opstå, fordi der er både udlændinge og danskere med i billedet. Den har nemmere ved at opstå, fordi man føler, at man er mod de andre, de fremmede. - Ja, så føler man hurtigere et tilhørsforhold til sin egen bande, og man får et stærkere fællesskab i gruppen. - Det er væmmeligt at tænke på, at den her historie - ja, hele filmens handling -kunne være hentet ud af en hvilken som helst hverdag i Stationsbyen. Det er uhyggeligt, at det er så tæt på. - Ja, man får et chok over at se andres og vel også sin egen frygt for udlændinge. Man får ligesom et "wake-up-call", hvor det bliver gjort klart, at rigtig mange mennesker, uden måske selv at vide det, er racistiske. - Og så lærer man at passe på med at fortælle og tro på rygter! Man kan starte langt mere ondt end hvad ønsket var. ck