Julen på Arti'kok bliver en anderledes gourmet-oplevelse

Restauranten har oplevet et kanon-år med fuldt hus siden to kanon-anmeldelser fra Politiken og Berlingske Tidende

Artiklens øverste billede
Køkkenchef og indehaver Michael Nyenstad byder også velkommen til julefrokost i gourmet restauranten på Hvidovrevej.

Først kom anmeldelsen i Politiken. Restauranten fik 4 ud af 5 stjerner. Dernæst ringede telefonerne. Ikke bare én gang, ikke bare to gange, men konstant! Arti'kok på Hvidovrevej kunne ikke få armene ned, da det gik op for dem, at dét - de troede skulle være en ganske almindelig fredag aften i restauranten - viste sig at blive vejen frem mod en 4-dobling af restaurantens omsætning. Ingen kan nemlig slå effekten af en supergod madanmeldelse. Og sådan én fik den lokale gourmetrestauarant den 17. februar 2006. "Fordom: Ambitiøse restauranter ligger med få undtagelser i København. Kokkene er pressevante personligheder, som tilhører en lille, celeber elite, der vinder priser og Michelinstjerner og optræder scenevant i medierne. Og uden for det gode selskab ligger så hoben af ligegyldige, lavstatusrestauranter, hvor talentløse bøfsnedkere bruger frostprodukter og halvfabrikata overalt... Sandt eller falsk? Falsk - heldigvis.... " Sådan skriver madanmelder Adam Price i sin artikel om gourmetrestauranten. En artikel der i øvrigt bærer overskriften "Tag med sydpå og oplev en folkelig gourmetrestaurant på Hvidovrevej." Gæster langvejs fra - Måske var vi kendt i området, men denne anmeldelse gjorde, at vi pludselig fik gæster fra Nordsjælland, Haslev, og også USA, hvor en dansker bookede barnedåb hos os, da dåben alligevel skulle foregå i Danmark. Det gik stærkt! Og sådan gik det faktisk i et halvt år, hvorefter vi regnede med, at begejstringen ville dø ud, fortæller køkkenchef Michael Nyenstad, som også er indehaver sammen med restauratøren Søren Hougaard. Men bookingen gik ikke i stå. For et halvt år senere besøgte Berlingske Tidende også Arti'kok. Og den var intet mindre end lige så god: "Restaurant Arti'kok Hvidovre har fået en restaurant, der serverer gourmetmad til uhyre sympatiske priser", skriver Svend Rasmussen og giver 5 ud 6 stjener. Telefonen blev ved med at kime, stamgæsterne blev flere og flere, og også "mund til mund"-metoden syntes at virke. - Måske endda endnu bedre end anmeldelserne. Det betyder meget, at vores gæster fortæller om deres gode oplevelse til familie og venner, siger Nyenstad. Siden har Ati'kok kørt non-stop med fulde huse. Fredag og lørdag er altid fuldt booket, også i selskabslokalerne - enten af flere restaurationsgæster eller af deciderede selskaber. I hverdagene (Arti'kok har kun lukket søndag) er der altid fuldt i selve restauranten. I konfirmationstiden 2007 er restauranten stort set fuldt booket, og også julefrokost-selskaberne begynder at lade høre fra sig i disse dage. Hvordan bliver en julefrokost hos Arti'kok? - Vi tænker både traditionel og nytænkende. På vores julebuffet vil man finde retter fra det danske køkken, men også fra det traditionelle franske. Samt - naturligvis - nytænkning, som vi altid sørger for også repræsenteres i både buffeter og menuer. Hvis kunden vil have en traditionel dansk julebuffet, klarer vi også det, men jeg går ud fra, at de fleste vælger at spise hos os, fordi man hér får en anden oplevelse, siger køkkenchefen og tilføjer: - Det er også sjovest, hvis det hele ikke altid handler om gris. Menuen aftales fra selskab til selskab, men i december vil den sædvanlige månedsmenu naturligvis være julepræget og hovedretten bestå af and. - Vi vil arbejde med de klassiske hovedingredienser - maden bliver ikke så fed, og den er smagt anderledes til, siger Michael Nyenstad. Frisk betjening ..." Med kaffe, vand og en enkelt grappa sneg vi os lige akkurat op på 1.275 kr. Det var mere end fair for de 2 X 5 retter med vin til, som vi havde været igennem. Jeg vil påstå, at det kræver mere mod at servere kalvebrisler og jomfruhummerbisque med lakridsskum på en forblæst adresse i Hvidovre end i downtown København. Og hatten af for det."... (Adam Price) Èn af de ting, madanmelder Price slår på, er at betjeningen på Arti'kok er frisk og frejdig og ikke så stiv, som man ellers kan opleve det på mange gourmetrestauranter i indre København. Netop den bemærkning sætter Nyenstad stor pris på. - Det må gerne være sjovt at gå ud at spise. Og jeg tror, det er derfor folk kan lide at kommer her... "...Maden er virkelig i orden, ambitionerne er høje, og så kan man ikke andet end at rose tanken med at lave en gourmet-restaurant i øjenhøjde med kunderne og meget rimelige priser i Hvidovre. Denne aften var stemningen fin, betjeningen utrolig venlig, og der blev serveret og skænket med overskud og løs hånd over hele restauranten. Når den samlede kvalitet og det gode initiativ sættes over for prisniveauet, sniger vi os op på fire huer. Dem sender vi fluks ned til drengeneþ downunder. Gastronomi til folket!"... (Adam Price). Michael Nyenstad blev udlært fra Hotel Nørrevang, Marielyst Falster i 1996, og tog straks derefter til Frankrig for at udvide sin gastronomiske horisont. Michael har senest tilbragt en årrække i Remmen-koncernen som henholdsvis souschef på Hotel D'Angleterre og som køkkenchef på Hotel Kong Frederik. ark

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.