Audition til nyt musicalhold
Hvidovre Musikskole holder igen i år audition for unge mellem 14-25 år der er vilde med dans, sang og drama
Er du mellem 14 og 25 år og er vild med at synge, danse eller spille teater, har du nu muligheden for at virkeliggøre drømmen. Hvidovre Musikskole optager nemlig flere unge talenter til musicalholdet, og afholder derfor optagelsesprøve mandag den 19. juni kl. 19.00 i aulaen på Sønderkærskolen. Hvidovre Musikskoles musicalhold leverede i april måned en unik oplevelse for byens publikum med forestillingen Moulin Rouge. Holdets dramainstruktør, koreograf og sanglærere er alle hentet blandt de bedste profesionelle kræfter i det danske teaterliv. Næste sæson byder på nye store udfordringer. Holdet skal lave en gennemkoreograferet koncert med fokus på den amerikanske stjernekoreograf Bob Fosse (Chicago, Cabaret m.m) og et separat skuespilforløb med en professionel skuespiller. Ved optagelsesprøven skal du forberede en sang efter eget valg og medbring meget gerne noder. Der vil være en pianist, som kan akkompagnere dig. Der vil endvidere være en kort danse- og dramaprøve. Mød i tøj du kan bevæge dig i. Du behøver ikke at tilmelde dig. Mød blot op med dit talent og dit gode humør, opfordres det fra Musikskolen.