Giv dem noget at miste

l Hvis vi vil forhindre, at drenge fra den etniske underklasse i de belastede kvarterer skejer ud og laver helt vanvittige ting, som f.eks. mordet på den italienske turist Antonio på Nørrebro, så skal vi give dem noget at miste. Giv dem uddannelse, arbejde og tro på, at der er en fremtid også for dem, så går de ikke så langt ud, for så har de noget at miste. Det var Manu Sareens hovedbudskab, da han på VUC Syd fornylig holdt foredrag om integration for omkring 100 tilhørere. Manu Sareen startede sit foredrag med at fortælle, hvor tilfreds han er med, at der er kommet en integrationsborgmester i København. Selv har han i flere år argumenteret for, at integrationsproblemerne i København er så alvorlige, at de burde opprioriteres med en borgmesterpost. Det er nu sket, og Manu Sareen, der selv sidder i Integrationsudvalget for de radikale, er overbevist om, at det vil gøre en forskel: Der skal etableres et team med erfaring i konfliktløsning og etniske problemer, som står parat til at rykke ud, når det brænder på. Der er også planer om, at man vil tage hjem til alle skoleelevers forældre for at tilbyde kurser i, hvordan de kan støtte deres børns skolegang. Det hjælper nemlig ikke at sende en skriftlig indbydelse til et forældrearrangement, for de etniske forældre kommer ikke. Hvis man kommer fra såkaldt "mindre udviklede lande", har man nemlig helt andre forventninger til skolen, end danske forældre har. Man ved ikke, at i Danmark har børnene og deres forældre selv et ansvar for, at børnene lærer noget. I de lande man kommer fra, er det nemlig udelukkende skolens problem at sørge for at få banket noget lærdom ind i ungerne. Men kommer der først en personlig kontakt, og de etniske forældrene forstår, hvad skolen venter af dem, så vil de som alle andre forældre gøre alt hvad de kan, for at deres børn skal klare sig så godt som muligt. Manu Sareen påpeger, at skoleproblemerne er alvorlige: - 56 % af børnene med etnisk baggrund lærer ikke nok i folkeskolen til, at de kan klare kravene til en ungdomsuddannelse. Det er især drengene, der har problemer. Derimod er der mange etniske minoritetspiger, der bryder den sociale arv. Procentdelen af etniske piger, der tager en uddannelse er endda større end blandt danskerne - og det glæder mig virkelig, siger Manu Sareen med eftertryk og sender et påskønnende smil til de mange etniske piger, der er mødt op for at høre hans foredrag og stille spørgsmål. Et af deres spørgsmål er: "Hvad vil det sige at være integreret?". Manu Sareen tegner: - Den danske overklasse og underklasse på den ene side, den etniske overklasse og underklasse på den anden side. Og så peger han på stregen mellem de danske og de etniske: det er her i midten integrationen skal finde sted!... Han forklarer, at det går fint i den etniske overklasse, hvor man har uddannelse og arbejde, og hvor man har en kollektivistisk tilgang til sin etniske kultur og en individualistisk til den danske kultur. Selv føler Manu Sareen sig som dansker og oplever kun sig selv som etnisk, når han bliver gjort opmærksom på det af omgivelserne: som ung, da han ikke blev lukket ind på diskoteker, i dag som snart 40-årig familiefar og politiker, når 3 håndværkere på gaden pludselig råber ham ind i hovedet: "Det er fedt med de her Muhammed-tegninger!". Men underklassen er Manu Sareen bekymret for, for både den danske og den etniske underklasse vokser. Og der er flere og flere i den etniske underklasse, der ikke føler sig som danskere, og som vælger de danske medier og de danske normer fra. Det er dem, vi skal gøre noget for og forsøge at inkludere i det danske samfund, hvis vi ikke skal have franske og engelske tilstande med etniske oprør og brændende biler i gaderne. Om konflikten i forbindelse med Muhammed-tegningerne mener Manu Sareen, at der i sidste ende kommer noget godt ud af balladen. Danskerne, der selv er en usædvanligt homogen gruppe, har hidtil haft svært ved at forstå, at de etniske minoriteter ikke er en tilsvarende homogen gruppe. Men konflikten har tydeligt vist, at de etniske ikke er en, men mange og meget forskellige grupper. Den erkendelse er en forudsætning for en mere differentieret tilgang til hinanden. Og det er nødvendigt, at vi så hurtigt som muligt lærer hinanden bedre at kende, for fordommene og uvidenheden er enorm på begge sider. Det kan ikke hjælpe, at de unge vælger hinanden fra i skolerne, mener Manu Sareen, der er villig til at tvinge de unge til at arbejde sammen i skolerne: - Det er ganske vist ikke radikalt at tvinge folk sammen, siger han, - men det er nødvendigt! På spørgsmålet, om han foretrækker Albertslundmodellen eller Københavnermodellen for integration i skolerne, svarer Manu Sareen, at begge er for uambitiøse: - Vi må gøre os klart, at politikerne ikke kan finde ud af at klare integrationsproblemerne. Folk må selv på banen, både danskere og etniske. Den enkelte skal sige til sig selv: Hvad kan jeg gøre?...