Han brænder for at udvikle Risbjergskolen

Søren Tarp. Du har været konstitueret skoleinspektør på Risbjergskolen siden Peter Larsen døde af kræft den 10. august sidste år. Han havde ifølge skolebestyrelsen "på forbilledlig vis været medvirkende til den positive udvikling Risbjergskolen har gennemgået". Hvilke forudsætninger har du for at løfte opgaven efter ham? - Som jeg også har sagt til ansættelsessamtalerne med henholdsvis skolebestyrelsens bedømmelsesudvalg og Økonomiudvalget: Hvis man ansætter mig, så får man ikke én, der kommer og laver det hele om. Fordi jeg har arbejdet sammen med Peter i 13 år i et meget tæt makkerskab. I et godt samarbejde. Vi var både tætte kolleger og gode venner. Skoleudviklingen kørte vi 100 % som et parløb. Jeg har haft medindflydelse på skoleudviklingen, og har haft frie tøjler. Peter har aldrig kigget mig over skulderen. Og skolen er på vej i den rigtige retning. Og det er den retning, jeg vil køre videre. Det hedder sig ellers indimellem, at viceskoleinspektøren er den uformelle leder? - Nej, sådan har det ikke været. Peter var bestemt leder. Men han lod også mig være det. Vi havde et jævnbyrdigt makkerskab, hvor vi havde delt opgaverne op imellem os. Og vi har været hinandens sparringspartnere. Så da jeg overvejede at søge stillingen som inspektør, så følte jeg mig godt klædt på. Fordi jeg har været med i det hele. Hvad er det så for nogle pædagogiske og faglige tanker, I har udviklet sammen? - Foruden fokus på en stærk indskoling kunne vi også se, hvor stor en skole vi var ved at blive. Da jeg kom i 1992 var der 420 elever på skolen, og idag er der 680. Så vi blev optagede af at arbejde hen mod en skole, der er opdelt i mindre afdelinger, der har selvbestemmelse omkring skemalægning - og på sigt også omkring indretning og decentral økonomi. Og for to år siden indførte vi så dét, der hedder fleksibel planlægning, hvor skolen er delt i afdelingerne: Indskoling (1.-3. kl.), Mellemtrin (4.-6. kl.) og Udskoling (7.-9./10. kl.). - Hvordan sikres skolens sammenhængskraft mellem afdelingerne, når f.eks. klasselæreren fra 1. til 9. trin nu er dømt ude? - Dét med at eleverne skal skifte mellem afdelingerne, tror jeg mest bekymrer os forældre, og i mindre grad eleverne. Børnene kan faktisk have fordel af at blive beskrevet og set med nye øjne. Men der skal være en overleveringsforretning, så de lærere, der afleverer børnene, har et samarbejde med de lærere, der modtager børnene. Derfor er vi ved at udvikle en model for en overgang mellem de tre afdelinger. Blandt andet med en aftale om, at vi så vidt muligt vil lade én lærer følge børnene, så de ikke kun møder nye lærere, hver gang de skifter afdeling. Og for de klasser, hvor det ikke er muligt, at én af de kommende lærere deltager i undervisningen i klassen i foråret op til skiftet efter sommerferien. Derudover vil jeg ansætte en ny viceskoleinspektør samt en afdelingsleder i en nyoprettet stilling, så vi bliver tre i lederteamet, der kan tage ansvar for hver sin afdeling, og være tættere på eleverne, lærerne og undervisningen. Har du nogle kæpheste for de kommende år? - Som jeg nævnte ved min indsættelse på skolen i går (sidste tirsdag, red.) og ved ansættelsessamtalerne: Når forandringens vinde blæser, så er der nogle der rejser vindmøller, og nogle, der sætter læhegn. Og jeg synes vi er rigtig gode til at sætte vindmøller her på skolen. Vi tager udfordringerne op og vi sætter energi i tingene. Men indimellem er det altså også ledelsens pligt at sætte nogle læhegn op. Fordi vi bliver bombarderet med så mange ønsker fra så mange forskellige sider. Risbjergskolen har ni pædagogiske indsatsområder i det kommende skoleår. To lokale, fem kommunale og foreløbig to udstukket af Undervisningsministeriet. Og dér vil jeg så sige: Jeg elsker skoleudvikling, jeg brænder for det. Men jeg deltager gerne i en dialog, blandt andet med vores eget skolevæsen og vores egne politikere om, hvordan det skal skrues sammen fremadrettet. Jeg er bekymret for, at ejerskabet kan komme til at blive lidt tyndt, når der er så mange mål, man skal arbejde ud fra. Jeg er jo nødt til at sætte nogle mindre ting igang med nogle færre lærere. Og hvor bliver så det brede ejerskab af, når man har så mange områder? - Ét af de kommunale mål er læsning i bred forstand. Dér har vi så valgt at sige, at vi arbejder med læsning specifikt på 5.kl., hvor behovet ifølge læseundersøgelsen er størst, selvom opkvalificering af læseprocessen til enhver tid også er vigtig i 1. kl. Fordi vi også skal arbejde med mobning, med fleksibel planlægning, med undervisningsdifferentiering, med evaluering. Der er mange områder, og vi har ikke ressourcer og kræfter til at føle et ejerskab til alle de ting på én gang. Hvordan sætter du så det læhegn? - Jeg går ind og prioriterer, hvor mange ressourcer vi anvender på de enkelte områder. Til sidst - hvordan vil du karakterisere "ånden" på skolen? - Ved ordentlighed. At vi er ordentlige ved hinanden. Taler ærligt og ordentligt til hinanden. At kunne tilgive hinanden, hvis der ryger en finke af panden. At være opmærksomme og støtte hinanden fagligt og socialt. Og så har vi det rigtig hyggeligt og et godt humør. Det mener jeg kendetegner Risbjergskolen. Og så vil jeg også godt tilføje, at jeg ikke kun er leder for lærerne, men for samtlige 82 ansatte, siger Søren Tarp. terf