Tilstandsrapporters gyldighed kan forlænges

Kan gyldigheden af tilstandsrapporter fra huseftersyn forlænges? Det spørgsmål har Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) foretaget en statistisk analyse af. I dag gælder en tilstandsrapport kun i seks måneder, hvilket tvinger sælgeren til at få udarbejdet en ny rapport hvis huset er til salg i en længere periode. SBi's analyse viser at det ikke gør væsentlig forskel at forlænge gyldigheden til 12 måneder. Analysen tager udgangspunkt i det faktum at der er naturlig forskel på hvorvidt det er den samme bygningssagkyndige eller to forskellige der udarbejder første og anden tilstandsrapport. Hvis det er to forskellige bygningssagkyndige der har lavet de to tilstandsrapporter, er der større forskel på første og anden tilstandsrapport, end hvis den samme bygningssagkyndige har lavet begge rapporter; en forskel der skyldes at tilstandsrapporterne er baseret på vurderinger med en vis margen. Den variation har SBi sammenlignet med den yderligere variation som opstår når der er seks måneder ekstra mellem første og anden tilstandsrapport. Det er sket ved hjælp af eksisterende oplysninger fra huseftersynsordningen i perioden 2001 til 2004. Variationen ved to forskellige bygningssagkyndige i forhold til samme bygningssagkyndige er signifikant større end variationen ved seks måneders ekstra interval mellem første og anden tilstandsrapport. - Derfor vil det ikke forringe tilstandsrapporternes pålidelighed nævneværdigt hvis man forlænger gyldigheden til 12 måneder, konkluderer seniorforsker Carsten M. Pedersen, som har udarbejdet analysen. Bygningssagkyndige vurderer forskelligt. Et interessant delresultat af SBi's analyse er at der er forskel på om det er den samme bygningssagkyndige som udarbejder første og anden tilstandsrapport. Sammenligner man eksempelvis tilstandsrapporter for samme hus, hvor der er mellem 12 og 18 måneder mellem rapporterne, er der fire gange så mange ændringer i karakteren K1 hvis det er forskellige bygningssagkyndige der udfører første og anden tilstandsrapport. - Det viser jo at selvom det handler om vurderinger af tekniske forhold, så er det altså mennesker, der foretager vurderingen. Og der er nu engang en vis variation i hvilke fejl og mangler de bygningssagkyndige finder, hvordan de vurderer fejl og mangler og om de har set samme hus før, siger Carsten M. Pedersen.