Der er risiko for lukning af to gymnastikforeninger

Både Hvidovre Gymnastik af 1937 og Avedøre Gymnastikforening har masser af aktive, men mangler folk til bestyrelserne

Artiklens øverste billede
DER ER MASSER AF AKTIVE - i de to lukningstruede gymnastikforeninger i Hvidovre. Men man kan ikke finde frivillige til bestyrelsesjobbet. I begge foreninger understreges det dog, at forårets store opvisninger vil blive afholdt. (Arkivfoto Hvidovre Gymnastik af 1937).

l Der er overhængende fare for, at to af Hvidovres gamle og særdeles aktive gymnastikforeninger må dreje nøglen om. Der er i og for sig nok af gymnaster - børn, unge og voksne -, men i begge foreninger står man med det akutte problem, at der ikke er folk til bestyrelserne. Det drejer sig om en af kommunens ældste fore-ninger, Hvidovre Gymnastik af 1937, og Avedøre IF's gymnastikafdeling. Begge foreninger holder ordinær generalforsamling, tilfældigvis på samme dag, nemlig næste onsdag den 22. februar, - Hvidovre Gymnastik kl. 18.00 i klublokalet på Sønderkærskolen, og Avedøre Gymnastik kl. 19.30 på Avedøre skole. Begge foreninger har i indtrængende breve til medlemskredsen adviseret risikoen for lukning, hvis der ikke på møderne kan findes nye kræfter til bestyrelsesarbejdet. I nød før 70 års jubilæum - Vi søger 3 medlemmer til vores bestyrelse, nemlig en formand, næstformand og sekretær, oplyser den nuværende formand Torben Kruckow. - Vi er lige nu en god gammel velfungerende forening i nød, og det vil være synd og skam om vi tvinges til at lukke. Vi har masser af aktive, og næste år har vi 70 års jubilæum. Men vi kan ikke fortsætte uden de vigtige bestyrelsesposter. Vi har 4 velfungerende udvalg, der tager en meget stor del af arbejdet, så det almindelige bestyrelsesjob udgør kun ca. 5-6 timer om måneden. Torben Kruckow, der ved sin tiltræden for et par år siden, bebudede at han kun kunne tage denne periode, håber at nogle interesserede vil komme Hvidovre Gymnastik af 1937 til hjælp, og vil melde sig for at redde den gamle velfungerende forening. Man må meget gerne kontakte ham på tlf. 38 79 16 42 eller den nuværende sekretær Susanne Laustrup på tlf. 36 49 72 53. Højeste medlemstal i foreningens historie Avedøre Gymnnastikforening er i akkurat samme alvorlige situation. Her har 3 af de 5 nuværende bestyrelsesmedlemmer meddelt, at de - efter mange års virke nu må sige fra. - Andre må tage over, hvis foreningen skal køre videre. Hvis vi ikke finder nogen på generalforsamlingen i næste uge, tvinges vi til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling den 8. marts, hvor vi ser os nødsaget til at lukke foreningen. Det vil være en svær beslutning, og især meget kedelig nu, hvor medlemstallet er det højeste i hele foreningens historie. Men beslutningen om at lukke, hvis vi ikke finder folk til bestyrelsesarbejdet, er definitiv og taget i enighed. - Vi har dog indledt forhandlinger med Egevolden om eventuelt at tage over, men de første forhandlinger giver dog ikke de store forhåbninger, slutter man i en indtrængende appel til medlemskredsen. mads-

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.