Hvidovre kommune har misforstået "byfortætning"

l Hvorfor skal dette hus også væk? På Gl. Køge Landevej 376 ligger (endnu!) et sødt lille hus. Ikke noget særligt, ikke en arkitektonisk perle, men et hus, som er så karakteristisk for 30'erne: Beskedent af ydre, men dog i to etager og med mange kønne detaljer indvendig. Et hus som dette blev der bygget rigtig mange af rundt om i landet og mange af dem eksisterer endnu. Andre kommuner bevarer Det er mere end 25 år siden, at man i de fleste byer holdt op med at fjerne gamle huse. I stedet blev de nænsomt renoveret udvendigt og bragt op til vor tids standard indvendigt. De fremstår i dag som eftertragtede boliger. De har sjæl og historie, folk af ældre årgang kan fortælle om dem. Husene lever stadig i gadebilledet, de er en selvfølgelig del af både fortiden, nutiden og fremtiden Disse huse kan ses i andre omegnskommuner bl.a. Albertslund, Tåstrup og Glostrup. Men sådan skal det ikke gå med dette hus! Det ligger jo i Hvidovre! Huset skal rives ned, der skal bygges i 3. etage, og haven skal asfalteres til parkeringspladser. Det skal bygges sammen med nabohuset, så det danner en 13 m høj mur. Lidt lokalhistorie, mens tid er! Huset blev opført i 1933 af tromlefører(!) Jørgensen og det var helt mage til et hus som smedemester Olsen havde opført på en anden parcel. Garage til tromlen blev bygget ved siden af vinkelret på huset, så der opstod en lille gårdsplads. Solen kunne uhindret skinne ind i stuerne, lige til solnedgang. Tromlen blev af og til parkeret i indkørslen, så Jørgensen let kunne komme ud på landevejen med den. Huset ligger tilbagetrukket på en relativ stor grund og de 4m(!) høje buksbom foran huset skærmer for trafikken og gør selv forhaven til et rart sted at opholde sig. De forskellige beboere gennem tiden har elsket denne plet og lagt stor flid og viden på stedet. Det ses af haven. Det er en paradisisk fredfyldt plet, totalt i læ, med sol og skygge efter behag. Et finurligt system leder regnvandet fra tagrenden over en pergola og ud til planterne, som bare gror til stor højde i den gode muld. Enhver haveelskers drøm. Her har bl.a. boet en kommunegartner, Carol, som var ungarer. Under besættelsen havde huset status som 2-familie bolig, tidens krav var ikke så høje. Senest er småbørn blevet passet på dette skønne sted af en på alle måder fortræffelig kommunal dagplejemor. Teknisk udvalg: Huset skal rives ned Men tilbage til de barske kendsgerninger. Huset blev til salg i 2005 og en pengestærk udenbys privatmand kastede sit blik på det. Ikke fordi han kunne lide stedet og så muligheder for en usædvanlig dejlig familiebolig, måske bragt til veje af en udvidelse, hvilket der var fin mulighed for. Nej, fordi han ville fjerne huset og bygge lejligheder, så han kan tjene flere penge og købe et andet hus, rive det ned og bygge lejligheder, så han kan osv osv. Købet blev gjort betinget af et kommunalt forhåndstilsagn om nedrivning. Og det gav Teknisk Udvalg, Gudhjælpemig! Hvidovre har misforstået "byfortætning" ifølge Regionplanen. Regionplan 2005 foreskriver, hvordan kommunerne ved byfortætning kan få flere boliger. Men ved byfortætning forstås, at den bestående bygningsmasse udnyttes bedre. Det kan ske f.eks. ved at indrette lejligheder i uudnyttede tagetager og i tidligere industriejendomme. Det er altså kreativitet, der lægges op til, at kunne se nye muligheder i det bestående. Byfortætning betyder ikke , at små gode huse og haver fjernes og erstattes af mastodontbyggeri og asfalt. Det er brutal fejlfortolkning! Det er i strid med regionplanens intentioner. "Byfortætning" har heller aldrig betydet, at gamle færdselsårer med tiden skulle komme til at ligne en mindre udgave af Stalin allé! Værdier: noget med kroner Der er efterhånden skabt dårlig tradition for at rydde alt på en grund, så det ligner et bombenedslag, for derefter at godkende et byggeri, hvis omfang forandrer og forringer nærmiljøet uopretteligt. De folkevalgte kender åbenbart kun til værdier, der kan måles i kroner. Men det fratager ikke embedsmændene for deres ansvar som vejledende konsulenter for disse "barfodspolitikere". Kommunen skal byfortætte som omtalt i Regionplanen og ikke give "carte blanche" til folk udefra, som spinder guld på boligsituationen. Legaliseret hærværk? Næsten hver uge bringer lokalavisen beskrivelse af hærværk begået af rodløse unge. Det går ud over bygninger, som skades og træer som knækkes. Kan man nu forstå, at de kan få sig til det? De skulle skamme sig! At de dog ikke har sans for værdier! Føler de slet ikke noget for deres hjemkommune? Sådan er folks reaktioner. Men hvad skal man så kalde dette, som et flertal i kommunalbestyrelsen gang på gang beslutter? Det må vel så være legaliseret hærværk? Og det er uopretteligt. Jeg tror, at selv ældre mennesker fra Hvidovre kan føle sig rodløse. For i vores kommune forsvinder de synlige spor af den nære fortid med stor hast, fortiden forsvinder eller kommer i bedste fald i arkiv, eller bliver til en planche i gaden, som udsættes for hærværk. Gang på gang omdannes et område til et kommunalt "ground zero", som om der aldrig har været noget før. Hvorfor skal alt der fortæller om tidens gang fjernes? Det er jo ikke udvikling, det er afvikling! Kulturel indgangsvinkel er en mangelvare i administrationen. Jeg efterlyser en kulturel indgangsvinkel og holdning i kommunens administration, så Hvidovres ret til synlig fortid respekteres. Hvad er der i vejen med fortiden, siden alle spor skal slettes? Hvidovres borgere har også ret til områdebevidsthed. Kultur i Hvidovre er lig med mange fritidstilbud og forskellige (mastodont)skulpturer, anbragt mere eller mindre umotiveret, ofte grænsende til det pinlige. Ja, og så er del "Hovsa-løsninger". Længe leve kortsynet og planløsheden! Der bliver ikke meget kulturarv tilbage af første halvdel af 1900-tallet. I mange kommuner har man vedtaget overordnede principper for byens fremtidige udtryk. f.eks. at bygninger fra før 1950 skal bevares, at store gamle træer ikke må fældes, at huse ikke må forsynes med glaserede tegl osv, principper for at bevare kontinuiteten i den måde kommunen opleves på visuelt. Nu falder og står kommunens fortid jo ikke med nedrivningen af dette lille hus, det er bare det aktuelle eksempel. Men vi ved jo alle, at det hverken er første, anden eller tiende gang det sker. Og det vil blive ved med at ske, hvis vi ikke får åbnet de besluttendes øjne. Der må være andre, som kan protestere, også selvom en nedrivning ikke lige foregår nær deres egen baghave. Hvor er det trist, at det ikke er muligt med et: "Kan du huske ham Carol, der boede dér"? eller: "Dér blev jeg passet, da jeg var lille" og lignende udtalelser mange andre steder. Og hvor er det fattigt ! Taxa-huset skal vel også væk, ikke? Snart kommer turen vel til det røde hus med manzardtag på hjørnet af Hvidovrevej og Risbjerggårds alle? Selvom det er blevet maltrakteret gennem årtier ville en kyndig arkitekt sagtens kunne bringe det i overensstemmelse med 20ernes stil. Det har en fin symmetri og kunne med lidt velvalgt beplantning omkring sig blive en pryd i gadebilledet - måske som administrationsbygning for større projekt. Et lignende hus får rosende omtale i Kommuneatlas. Det burde erklæres bevaringsværdigt og genopstå. Men jeg tager meget fejl, om ikke dets dødsdom allerede er afsagt også for det store træ på hjørnet. Det er sikkert allerede blevet erklæret "sygt". For er det ikke netop her, Hvidovres kulturelle centrum skal ligge? S å ved vi jo nok, hvad der først skal ske før man går i gang med kultur. Og husk, læsere: Vi starter på bar jord, hver gang! For vi har et bystyre, der systematisk sørger for, at Hvidovres dominerende udtryk til stadighed vil være nybygget omegnskommune . Her har mangfoldigheden virkelig trange kår! Undrer det nogen på Rådhuset, at fredningen af Phønix-husene faldt med et brag? Kommunen praktiserer jo selv total mangel på respekt for noget oprindeligt! De besluttende må vise eksemplet! Adskillige steder i kommunen frygter husejere i dette øjeblik for planlagt byggeri, hvis størrelse vil ændre lokalområdet for altid. Kommunens svar til disse borgere henviser til politisk beslutning om "byfortætning". For bystyret læser nemlig regionplanen, som Fanden læser Bibelen. Hvis de da læser (den)! Til alle boligejere i nærheden af et gammelt garageanlæg, et tidligere værksted eller nabo til et mindre hus som ejerskiftes, især hvis det ligger nær hovedfærdselsårerne: I kan roligt være bange for jeres nærmiljø! De vanvittige priser på boliger rammer også dem, der bare fortsat ønsker at blive boende. Konsekvens: Farligt vejkryds bliver endnu farligere Er Teknisk Udvalg klar over, at en forøgelse af boliger på strækningen Hvidovrevej – Avedøre Havnevej vil betyde forøget fare i vejkrydset Gl. Køge Landevej /Avedøre Havnevej, en sort plet på vejkortet? Mange bilister laver en U-vending her, fordi det ellers er umuligt at køre i retning mod København. Ellers er alternativet at fortsætte til Tårnfalkevej og vende rundt på den, eventuelt snige sig igennem Knud Larsens parkeringsplads. Det er næppe en løsning til daglig, når man skal hen i Netto og fylde bilen op. Skelgårds Vænge må ikke benyttes af bilister mere. Hvilken løsning på det problem foreslog udvalget, da det gav tilladelse til opførelse af boligblokken? Jeg ved godt, at det først er efter nytår, kommunen overtager Gl. Køge Landevej, men ting hænger jo sammen og amtets problemer bliver også kommunens. Lokalplan 224, hvor blev den af? Og hvad blev der egentlig af forslag til lokalplan 224, som netop kunne blive et fint eksempel på " byfortætning"? Danmarks Naturfredningsforening gav høringssvar omkring december 2004! Bygningerne står stadig ubenyttet og forfald og hærværk sætter sit præg. DN har intet hørt siden! Politiken 19. juli, reportage fra Avedørelejren. En sidste ting, som belyser den manglende bevidsthed om fortiden i Hvidovre. Politikens bagsideredaktion bragte onsdag den 19. juli en sjov historie fra Hvidovre. Polske håndværkere var under arbejdet i Avedørelejren stødt på et mumificeret kattelig fra 1912 og den lokale museumsinspektør jublede: "Endelig har vi også fået noget der er gammelt! Alt i kommunen er forholdsvis nyt. Vi har ingen gravhøje eller andet i Hvidovre, der er rigtig gammelt, bortset fra at der er fundet et enkelt bronzesværd." At en udtalelse om gravhøjene skulle komme fra netop den kant, kan godt gøre mig betænkelig. Måske er der brug for et generelt vidensløft om fortiden i Hvidovre, for vi har skam gravhøje, Langhøj og Simonshøj, selvom de ikke indgår i identitetsfølelsen. Men vi er så vant til, at der ikke er noget tilbage af fortiden overhovedet, hverken bygninger eller landskab, alt er blevet endevendt, opfyldt og ommodelleret, helt ukritisk. Og problemerne herfra må vi trækkes med i al fremtid. I dag vil man næppe bruge en udtjent touristbus som jordfyld. Men gravhøjene ligger uden for Teknisk Udvalgs ressort, også efter 1. januar 2007. Som sædvanlig håber jeg, at dette må give stof til eftertanke. Vi vil jo alle kunne være stolte af vores kommune. Lene Kjøller f. Danmarks Naturfredningsforening