Hun skaber tilfredse og effektive medarbejdere
Menneskekunst er hemmeligheden, der får Birgit Munks rygestopkurser til at virke
n - Jeg er god til mennesker og forstår kunsten at få folk til at finde deres egne grunde til at kvitte tobakken. Og så har jeg været tobaksryger i mange år - og har selv mærket, hvor svært det er at holde op. Sådan udtaler Birgit Munk, når hun som forholdsvis ny iværksætter skal forklare sin hemmelighed - at hendes rygestopkurser bare virker. Senest dokumenteret på de 30 virksomheder, hvor hun afholdt rygestopkurser, der består af fem møder á ca. to timer. - Jeg er uddannet rygestopkonsulent i Kræftens Bekæmpelse, og har for nylig suppleret uddannelsen med kurset X-hale - rygeafvænning for unge. Jeg har gennemført voksenpædagogisk grundkursus. Jeg har i 10 år arbejdet på hospital som sygehjælper og har erfaring med diabetes, anoreksi, aids, alkohol, astma, afmagring og hjerte/karsygdomme. Jeg har desuden arbejdet 10 år inden for IT, hvor mine kerneområder var projektledelse, undervisning, salg og markedsføring. Og jeg er påbegyndt en coach uddannelse, tilføjer rygestopkonsulenten, der har meget let ved at få folk til at indse, at de har brug for et rygestopkursus. - Jeg går simpelthen ud og møder folk, f.eks. på Holmestafetten igår, hvor jeg opstillede en bod under en pavillon. Her uddeler jeg forskelligt materiale og tilbyder at måle kulilteindholdet i blodet. For hos os ikke-rygere er indholdet på 0, hvorimod hos rygerne er det mellem 5 og 40. Det er noget, som motiverer rigtig mange til enten at nedsætte eller helt at stoppe deres rygning, nævner Birgit Munk. Birgit Munk har bl.a. afholdt rygestopkurser og foredrag for virksomheder, amter, kommuner, politiet, idrætsforeninger, ungdomsskoler og uddannelsesinstitutioner. Desuden har hun stået for talrige projekter såsom udfærdigelse af rygepolitik, sundhedsprojekt i motionscenter, uddannelse af "rygeforebyggere" til undervisning af børn i folkeskolen, minirygestopkurser - forbeholdt unge rygere, rygestoprådgivning for unge, foredrag på ungdomuddannelser. Foruden egentlige rygestopkurser tilbyder Birgit Munk at afholde temamøder om rygepolitik i virksomheden. - En god rygepolitik bidrager til et godt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk, forklarer hun, og tilføjer, at hun også gerne holder en "peptalk" i virksomheden. - Forud for det egentlige rygestopkursus tilbyder jeg en lille peptalk. Jeg taler lidt om kursets indhold og kommer ind på fysisk og psykisk afhængighed, nikotinvaner samt vægtændring, fortæller Birgit Munk. terf