Familiebal
Fredag den 1. september fra kl. 18.00 til 21. 00 holder Square Dance Hvidovre familiebal i Medborgersalen. Har familie og venner svært ved at forstå, hvorfor du altid skal til Square Dance? Så tag dem med til dette bal og lad dem prøve. Alle kan være med. Der kræves ingen forudsætninger. Caller er Henrik Krøjmand. Kaffe og kage er med i entréen, der er på 30 kr. per person.