"Årstiderne"
- teater for de små
Så starter bibliotekerne sæsonen med gratis arrangementer for børn og unge i Hvidovre. På Hovedbiblioteket lægges ud med dukketeater for de 1 1/2 -4 årige og deres voksne. - Det sker når Teater 83 spiller "Årstiderne" - teater for én skuespiller, fire årstider og Vivaldis musik. Forestillingen spilles i Teater 83' teaterbus, som har plads til tilskuere, skuespiller og dukker. Så vi kan garantere familierne en dejlig tæt teateroplevelse, fortæller Inga Bjørn, Børn og Unge afdelingen på Hovedbiblioteket. Teaterbussen holder ved Hovedbiblioteket lørdag den 26. august kl. 10.00 - 10.30. Af indlysende grunde er der et begrænset antal billetter, som kan hentes i Børn og Unge Afdelingen på Hovedbiblioteket eller bestilles på tlf.36 39 20 40, så længe lager haves.