Rock & Love i Avedøre Kirke
Koncert og dans i kirken på fredag med tema: ”Kærlighed er livets elskelige lethed.”
På fredag den 24. november kl. 19.00 vil Avedøre Kirkes nye band "Kingfisher" spille op i menighedssalen til koncert og en lille vild dans med dette tema. Gode, gedigne rock- og countrynumre fra 60'erne og til nu! Derudover vil Avedøre-koret give nogle af deres bedste numre med fynd og klem. Dirigent er pt. Karin Bech. Kingfisher består af: Gitte Pedersen, vocal - Lars Bonde, trommer - Hans H. Simonsen, bas og vocal - Erik Mortensen, guitar, keyboard og vocal - John W. Jørgensen, guitar og synth samt Karin Bech på keyboard og orgel. Der er gratis adgang til koncerten. Café Hjertetræet og Caféforeningen sørger for god mad og hygge for 50,- kr. mellem kl. 17.30-18.45. Billetter skal købes i Caféen.