Bilist opgav flere navne
Fredag kl. 11.30 blev en bilist standset ved Toft Sørensens Vænge. Manden sagde at han havde glemt sit kørekort, og opgav derfor et navn til politiet. Dette, samt følgende fire andre navn, viste sig imidlertid at være forkerte. Da manden til sidst nægtede at opgive noget navn, blev han derfor anholdt og bragt til Centralbureauet for Identifikation, hvor han fik taget fingeraftryk. Det drejer sig om en 51-årig mand fra København NV. Manden havde tidligere fået frakendt førerretten.