Stress kan og bør håndteres

Stadig flere medarbejdere bukker under for stress. Men der er hjælp at hente Solar Plexus A/S udbyder kursus med førende eksperter inden for området "stress-håndtering"

Artiklens øverste billede
Oscar Otto Sanz.

Stress er blevet et stadigt større problem i takt med bl.a. det grænseløse arbejde. Flere og flere medarbejdere bukker under for den tiltagende hastighed og kompleksitet, som kendetegner det moderne samfund. Kort sagt: vores arbejde gør danskerne syge, og den største skurk er stress. For nylig har et forskerhold med deltagelse af professor Tage Søndergaard Christensen fra Arbejdsmiljøinstituttet offentliggjort en rapport, som dokumenterer, at arbejdsmiljøet nu er årsag til ikke mindre end 20 % af alle hjerte-kar sygdomme. Og den vigtigste årsag bag disse meget foruroligende tal er stress. Andre og nyere data viser desuden, at antallet af kronisk stressede danskere er mere end fordoblet i løbet af de seneste 20 år, således at ca. 12 % af den voksne danske befolkning i dag er kronisk stressede. Udover de alvorlige personlige omkostninger som stress medfører, koster stress arbejdsgivere og det offentlige op mod 8 milliarder kroner årligt alene i sygedagpenge, og fagbevægelsen har længe ment, at indsatsen mod stress bør opprioriteres. Stress kan og bør håndteres Der findes i dag mange forskellige tilbud om stress-rådgivning, men af stærkt varierende kvalitet. Dette er man godt klar over hos den lokale kursusvirksomhed Solar Plexus. Her har man taget udfordringen op og arrangeret et 2-dages kursus i praktisk stresshåndtering. Kursuschef Oscar Otto Sanz: - Der findes nogle særdeles veldokumenterede metoder til at håndtere stress på arbejdspladsen. Disse vil vi præsentere på vores næste stress-kursus "Stress og Coaching", som vi afholder den 29.-30. januar 2007 på Hotel Scandic i Hvidovre. På dette 2-dages kursus vil vi præsentere den absolutte ekspertise inden for området, siger han. Det er lykkedes Solar Plexus at få chefpsykolog, professor dr. med Jørn H. Beckmann fra Odense Universitetshospital, overlæge dr. med Bo Netterstrøm fra arbejdsmedicinsk klinik på Hillerød Sygehus samt chefpsykolog på Danfoss, Kurt Kørner, til at stille op. Jørn Beckmann vil bl.a. præsentere sin nyudviklede "work-life-stressprofil", som deltagerne tillige får adgang til at udfylde. Kurt Kørner vil give praktiske anvisninger på, hvordan man indfører en egentlig stress-politik på en større arbejdsplads. Desuden vil chefcoach fra GOG Dameelitehåndbold, Flemming Videriksen, give eksempler på, hvordan man anvender coaching i stress-håndtering hos "high-performing" teams. Flemming Videriksen arbejder tæt sammen med Bjarne Kastberg, som hører til blandt Danmarks absolut førende eksperter inden for "stress og coaching". Bjarne Kastberg optræder også som indlægsholder. Begge de herrer arbejder tæt sammen med Jan Pytlick og GOG. Endelig har vi formået at få HK's næstformand, Mette Kindberg, til at give fagbevægelsens syn på arbejdsmiljø og stress. - Unægteligt et stærkt hold, som vi er stolte over at kunne præsentere, siger Oscar Otto Sanz. Han understreger, at målet med dette kursus er at give praktisk indsigt i håndtering af stress på såvel det individuelle som på det organisatoriske plan. Deltagerne vil således forlade dette kursus med håndgribelige og praktiske værkstøjer til stress-håndtering. Interesserede kan i øvrigt rekvirere kursusbrochure og tilmeldelsesblanket ved at henvende sig til kursuschef Oscar Otto Sanz hos Solar Plexus på tlf. 36 49 56 59 eller på tlf. 28 55 48 84 eller blot sende en e-mail på oscarsolar-plexus.dk.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.