"Store" fortæller om sit liv i Hvidovre
Om kort tid tager en af Hvidovres største fodboldspillere afsked med Hvidovre. LEIF SØRENSEN, landsholdsspiller og mere end 250 divisionskampe for HIF, har sammen med fru HELLE, besluttet at "emigrere" til det jyske, hvor det meste af familien nu bor. Skotøjforretningen i Bredalsparken er som bekendt også afhændet. Men inden da har "Store", som Leif Sørensen blev kaldt blandt holdkammeraterne, sagt ja til at fortælle om sit liv i Hvidovre, - som dreng, voksen og efterlønner. Det foregår næste onsdag den 27. september kl. 14.00 til 16.00 i Avedøre skoles selskabslokaler. Det er ÆldreSagen der står for arrangementet, og tilmeldelse kan ske til BIRTHE og BENT NIELSEN på tlf. 36 75 51 10.