"Kong Dick af Hvidovre" - måske den sidste konge?
Det er ingen hemmelighed, at foreninger som Hvidovre Fugleskydningsselskab, - der har eksisteret siden 1951 -, har svært ved at samle et tilstrækkeligt antal medlemmer i dagens fortravlede tilværelse. Sidste uges fugleskydning og festen i lørdags havde da også mindre tilslutning end tidligere, så bestyrelsen vil ikke afvise, at selskabet måske står overfor en afvikling?. - Der er kommet nye medlemmer til, men mange af de gamle er jo i sagens natur faldet fra, erkender formanden SØREN BECKER. - Bestyrelsen vil nu lægge spørgsmålet op på generalforsamlingen. Personligt mener jeg, at det vil være synd og skam at nedlægge en forening med så mange gode aktiviteter og minderige oplevelser. Hvidovres nye konge blev tidl. restauratør DICK JENSEN, der modtog regalierne fra Kong Bruno - alias BRUNO KROMANN- ved fugleskydningsfesten i lørdags på "Toppen" i Roskilde. Ny kronprins blev JAN PEDERSEN, der afløste JØRGEN KIRKETERP. Resultaterne fra fugleskydningen blev iøvrigt: Pilekast: Dick Jensen 102, Jens Pedersen 73, Bo Sørensen 68. Keglespil: Jens Pedersen 24, Ruben Olsen 23, Renè Nielsen 23. Salonskydning: Preben Klentz 32, Dick Jensen 31, Søren Becker 30. Komb. skydning: Heino Kiel 97, Dick Jensen 87. Skarpskydning: Preben Klentz 29, Dick Jensen 28, Bo Sørensen 27. I Kongerækken gik det således: Kronen: Preben Klentz. Højre klo: Jens Pedersen. Højre vinge: Jan Pedersen. Halen: Preben Klentz. Brystpladen: Jan Pedersen. Ringen : Jan Pedersen. Venstre klo: Søren Becker. Venstre vinge: Bo Sørensen. Halsen : Bendt Mortensen. m.