Wolves tog første stik
Efter en uhyre disciplineret indsats mandag aften vandt Hvidovre Wolves med 3-1 i Aalborg. - Det var en meget flot kamp med fuld fokus, fortæller træner Magnus Sundquist. - Det var to gode hold, der havde sat hinanden stævne, og der blev spillet rigtig godt hockey. Fuldt fortjent bragte Kasper Larsen os foran 1-0 efter 1. periode. Han gjorde det også til 2-0 i 2. periode. Aab fik et lidt heldigt mål til 2-1, og så er det hold uden moral kan falde fra hinanden. Det gjorde vi ikke, tværtimod. Vi stod sammen og bevarede roen. Jonas Mønster scorede så i power-play til 3-1, og så fik vi det bedst tænkelige udgangspunkt inden lørdagens kamp i Hvidovre... - Vi har nu to muligheder for at vinde . Taber vi lørdag spiller vi igen hjemme søndag, men kampen bliver afgjort på lørdag, tror jeg...