Stærkt forbedret

Yaris af anden generation med mere plads, fleksibel indretning samt køreegenskaber og sikkerhed på et højere niveau

Artiklens øverste billede
Instrumentbrættet i Toyota Yaris.

Den nye Toyota Yaris, der netop er blevet præsenteret hos de danske forhandlere, er bygget på en ny platform og altså fra grunden en helt ny bil. Den nye Yaris er både længere, bredere og højere end forgængeren. I længden er den vokset med 11 cm. De fleste af dem er lagt til akselafstanden, altså afstanden mellem for- og baghjul, og da kabinen samtidig er rykket fremad, er pladsen indeni mærkbart forøget – faktisk er kabinen vokset med hele 17,5 cm i længden. Ikke alene er rummeligheden øget, pladsen er også lettere at udnytte med det nye bagsædesystem Easy Flat. Bagsæderne kan individuelt forskydes i længderetningen for at maksimere ben- eller bagageplads, og med få håndgreb kan sæderne foldes ned i vognbunden, så de danner et helt fladt gulv. Det er ikke nødvendigt at fjerne nakkestøtterne, og hele operationen kan udføres fra bilens bagagerum. For at øge komforten for bagsædepassagererne, kan hældningen på ryglænet justeres individuelt, og "kardantunnelen", som normalt gør det svært at finde plads til fødderne ved midterpladsen, er fjernet. Bagagevolumen kan varieres fra 272 til 363 liter. Samtidig er der blevet flere fralægnings-muligheder i kabinen. Instrumenteringen er flot samlet i midten, og det giver plads til hele tre handskerum – et til føreren og to til forsædepassageren. Følelsen af stor bil forstærkes af et generelt højere niveau, når det gælder materialer og forarbejdning. Der er lagt stor omhu i en sænkning af lydniveauet i kabinen ved hjælp af nye lydabsorberende materialer og minimering af vindstøj, bl.a. ved hjælp af dobbelte tætningslister ved alle døre. Det nye karrosseri er 50 procent mere vridningsstabilt til gavn for både styreegenskaber og kørekomfort. Der er nykonstruerede hjulophæng både for og bag, og den elektriske servostyring svarer til den, som findes i den større Avensis. Ny motor og masser af udstyr 1.3 liters motoren med 87 hk er den samme som i den nuværende model, men Yaris fås nu med en ny 3-cylindret benzinmotor med 69 hk og en ligeledes effekt- og ydelsesmæssigt forbedret 1.4 liters turbodieselmotor med 90 hk. De tre motorers brændstoføkonomi svarer til henholdsvis 16,7, 18,5 og 22,2 kilometer pr. liter ved blandet kørsel. Den nye dieselversion er den hurtigste med en accelerationstid til 100 km/t. på kun 10,7 sekunder, men også 1.3 og 1.0 liters versionerne kommer rask fra start med henholdsvis 11,5 og 15,7 sekunder. Der er fire udstyrsniveauer at vælge imellem: Natura, Terra, Luna og Sol. Allerede Terra-udgaven er udstyret med bl.a. det elektroniske stabilitetssystem VSC, syv airbags inklusive knæ-airbag i førersiden, fjernbetjent centrallås, el-ruder foran, el-sidespejle, sædevarme, musikanlæg med cd og højdejusterbart rat. Den nye Yaris med fuld sikkerhedspakke har i en Euro NCAP-crashtest fået 35 point og dermed de maksimale fem stjerner for kollisionssikkerhed. Det nye og stærkere karrosseri er konstrueret med særligt henblik på at forhindre, at selve kabinen deformeres ved en kollision.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.