Folkeskolen i dag

l Den høje danske levestandard, som vi kender i dag, er grundlagt i 50'erne og 60'erne, hvor vi i Danmark opbyggede nogle eksporterhverv, som var meget dygtige til at konkurrere på verdensmarkedet. Det var firmaer som Danfoss, Grundfos, Novo Nordisk og Lego. De personer, som startede disse virksomheder og var med til videreudvikle dem, var typisk ingeniører, biokemikere, arkitekter osv. Altså højtuddannede, dynamiske mennesker der var gode til at få nye ideer, og som tilmed kunne gennemføre dem, fordi der var dygtige teknikere og håndværkere til at producere, og dygtige salgs- og marketingfolk som kunne rejse ud og sælge produkterne. Behov for uddannelse I dag har de samme virksomheder et endnu større behov for højtuddannede medarbejdere, som kan videreudvikle de kendte produkter og udvikle nye, som kan opfylde behov hos kunderne rundt om i verden. Hvis virksomhederne ikke er i stand til at udvikle sig og tilpasse sig vilkårene på verdensmarkedet, så dør de simpelthen. Konkurrencen er nemlig blevet hårdere, efter at land efter land verden over har forbedret befolkningernes uddannelsesniveau ganske markant. Resultatet af dette ser vi i det fænomen, vi er begyndt at kalde globalisering. Det har ganske vist altid eksisteret, men det nye er, at hvor de danske virksomheder indtil for få år siden skulle konkurrere med lande med tilsammen måske 500 millioner mennesker, er det nu 3.000 millioner, de konkurrerer med. Den positive side af sagen er selvfølgelig, at det marked, hvor vi skal sælge vores varer og tjenesteydelser, også er blevet tilsvarende større. Et samfundsproblem Forudsætningen for at kunne opretholde og udbygge vores velfærdssamfund i de kommende årtier er derfor, at vi herhjemme ikke bare følger med så godt vi kan, men derimod igen lægger os frem i førergruppen, når det gælder om at uddanne unge mennesker, som kan videreudvikle de danske virksomheder, og som er i stand til at starte nye virksomheder, der kan tjene penge til landet og skabe beskæftigelse. Et højt niveau på de videregående uddannelser forudsætter, at alle børn får et solidt fagligt grundlag i løbet af de ni år, de går i grundskolen. Det er derfor, at problemer i folkeskolen bliver til hele samfundets problem. Og der er desværre problemer i dag. For lidt faglighed Det helt overordnede problem er, at mange elever simpelthen ikke lærer nok, og at det faglige niveau i de vigtigste fag som dansk og matematik generelt er for lavt. Det er blevet dokumenteret den ene gang efter den anden, hvor de internationale PISA-undersøgelser har vist, at eleverne i den danske folkeskole på en række elementære områder ikke lærer så meget, som de burde, og som eleverne gør de fleste andre steder i verden. Man kan spørge sig selv, hvorfor resultaterne ikke er bedre, når det danske skolesystem er et af de dyreste i verden. En af grundene er formentligt, at man fra skolens side ikke har prioriteret det faglige niveau tilstrækkeligt højt i de sidste 30 år. Der har været en tendens til, at både lærere og mange forældre syntes, at den sociale side af skolegangen var vigtigere end mængden af kundskaber. Denne holdning er heldigvis ved at forsvinde. Og regering og folketing har da også gennemført en ny folkeskolelov, som skal styrke fagligheden i skolen. Der er indført "bindende trinmål", hvilket betyder, at der bliver sat nogle præcise mål for, hvad den enkelte elev skal have lært i de forskellige fag på bestemte klassetrin. På denne måde bliver det meget mere klart for både forældre, lærere og elever, hvad eleverne skal lære i de forskellige fag, og hvornår de skal lære det. Med disse klare mål vil det også være nemmere på et tidligt tidspunkt at opdage, om der er elever, der af den ene eller anden grund ikke er i stand til at nå målene. Her får man altså mulighed for at tage hånd om nogle problemer på et tidspunkt, hvor det ikke er for sent med en ekstra indsats fra skolens, elevens eller hjemmets side at gøre noget ved disse problemer. Forældrenes ansvar Men på også andre områder bør der ske noget. Bøger og andre undervisningsmaterialer har mange steder en alder og en fysisk standard, som er under al kritik, og mange skoler landet over er nedslidte, bl.a. fordi rengøring og vedligeholdelse er blevet forsømt i mange år. Også forældrene har et stort ansvar for at folkeskolen kommer til at fungere bedre. De bør følge med i og interessere sig for deres børns skolegang. Og så er det også forældrene, der skal lære deres børn at opføre sig ordentligt og ikke forstyrre undervisningen. Allerede når børnene begynder i skole, skal de være klar over, at i skolen er det læreren, der bestemmer. Ikke bare forældrene, men også alle andre kan være med til at skubbe i den rigtige retning, hvis vi for alvor forstår, hvilket nyttigt og utroligt vigtigt arbejde skolens lærere udfører. En vigtig side af sagen er faktisk, at den naturlige respekt, som en skolelærer nød indtil omkring 1970, bliver genoprettet. Ud over at det vil give lærerne større arbejdsglæde og dermed bedre undervisning, vil det også betyde, at det bliver mere attraktivt at uddanne sig som lærer. Det vil i sig selv give et løft i niveauet blandt de kommende lærere. (LNB)