Rådhuset var første stop på studenternes rundtur

Avedøre Gymnasium har grundlagt en ny tradition

Artiklens øverste billede
Feststemte studenter satte sig på oppositionens pladser (billedet) - andre bænkede sig, hvor Socialdemokraterne sidder, og atter andre tog plads i tilhørerlogen.

l Da translokationen for de nyudsprungne studenter på Avedøre Gymnasium var slut ved 11-tiden i fredags, drog godt 150 kåde og feststemte unge af sted til Hvidovre Rådhus. På initiativ fra gymnasiet selv startede således en ny tradition: Første stop med de ballon- og bøge-smykkede vogne er i årene fremover rådhuset på Hvidovrevej. I fredags blev studenterne modtaget af kommunaldirektør Jens Frederik Jørgensen, som hilste fra borgmester Britta Christensen, der er på ferie. Kommunaldirektøren holdt en tale for studenterne. - I dag grundlægger I en ny festlig tradition. At jeres tur rundt med vognene begynder her på rådhuset, dét er vi meget glade for. Af flere grunde: Vi får lov at dele jeres glæde. Vi får mulighed for at sige tillykke. Og vi får lejlighed til at give jer nogle ord med på vejen, sagde han, og tilføjede - Det første ord er "husk", det andet ord er "fortæl", det tredje ord er "deltag" og det fjerde er "bliv". I virkeligheden er det sidste ord nok det vigtigste. Bliv! Men jeg ved at storbyen, uddannelser og rejser trækker I jer, så jeg må måske nøjes med et "Kom tilbage". For Hvidovre har brug for jer unge. I skaber liv omkring jer, tænker nye tanker, provokerer og udfordrer, og det er vigtigt for byens udvikling. - Ordene "husk" og "fortæl" skal I have med jer, fordi I kender Hvidovre. Nogle af jer bor her, og nogle af jer er kommet til Avedøre Gymnasium fra andre kommuner hver eneste skoledag i tre år. Husk, hvad I har set og oplevet her og fortæl om det. Fortæl de gode historier om Hvidovre og vær med til at aflive eventuelle fordomme om Hvidovre. - Men I kan også være med til at præge udviklingen. Derfor får I opfordringen "deltag". I skal sige jeres mening og kæmpe for de gode idéer, I får. Foreningsliv og brugerbestyrelser venter på unge kræfter som jeres. I skal sikre, at Hvidovre også i fremtiden er en god by at bo i - også for unge, sagde Jens Frederik Jørgensen. - Til sidst vil jeg foreslå, at vi synger en sang sammen inden I tager videre. Og skulle I beslutte jer for en dans rundt om Byens Kilde - vores springvand dernede foran Medborgersalen, så er det også i orden. Det gælder jo om at gøre det grundigt, sagde han. Derefter var der fællessang - "Du danske sommer, jeg elsker dig". Endelig var der en sandwich at køre af sted på. Hele seancen foregik i kommunalbestyrelsens mødesal og varede 25 minutter. Herefter tog studenterne fat på dagens stramme men festlige program med besøg hos forældrene. dbh

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.