De nye, tætte boliger kræver frisk luft

l Støv og dampe fra byggematerialer og tekstiler skader indeklimaet i moderne, supertætte boliger. Et anlæg, der sørger for frisk luft og et sundt indeklima koster en brøkdel af den samlede investering i et typisk enfamiliehus. Bortset fra røgen fra det åbne ildsted i midten af huset var der formentlig ingen problemer med indeklimaet i stenaldermenneskenes huse. Man byggede med naturens egne, enkle materialer. Og når familien stuvede sig tæt sammen under et dække af dyreskind, kunne alle nogenlunde holde varmen om natten. Det samlede duftindtryk ville nok tage pusten fra de fleste af os i dag. Men begrebet indeklima var slet ikke opfundet den-gang. I dag nøjes vi ikke med utætte, lerklinede hytter og et bål midt på stuegulvet. Vi bygger højisolerede og supertætte huse for at spare på energien til opvarmning, og vi bygger med moderne materialer for at forbedre bygningernes kvalitet, holdbarhed og pris. Men mange af de nye byggematerialer og materialerne i de ting, vi omgiver os med, har en uheldig indflydelse på indeklimaet. Det gælder støv, pollen og lugt, dampe fra materialer i møbler, gulvtæpper og it-udstyr samt kemiske stoffer i bl.a. rengøringsmidler. Vor tids udgave af det åbne ildsted midt i stuen, brændeovnen, bidrager også. Og husenes tætte og velisolerende konstruktion forstærker problemerne. Fugt fra madlavning og planter, støv, pollen, lugt og afdunstninger kan ikke slippe ud. Foreningen Dansk Ventilation er brancheorganisation for de danske virksomheder, der udvikler og producerer teknik og teknologi til forbedring af indeklimaet i erhvervsbyggeri og privatboliger. I det meste nybyggeri til erhvervsformål investeres det nødvendige for at sikre et godt indeklima for de mennesker, der skal arbejde i husene. Men at det er uhyre sjældent, at der aktivt gøres noget effektivt for at forbedre indeklimaet i nye enfamiliehuse og lejligheder. - Kravene i bygningsreglementet er først og fremmest fastsat efter, at vi ønsker at bygge så energibesparende som muligt, og det er vældigt fornuftigt. Problemet er bare, at vi bygger husene så tætte, at det bliver ubehageligt eller i nogle tilfælde helbredstruende for mennesker at opholde sig i dem. Løsningen er, at man også i privatboliger gør noget aktivt for at sikre et godt indeklima, anbefaler eksperterne inden for Dansk Ventilation. Et komplet anlæg til at sørge for friskluft og et godt indeklima i et typisk enfamiliehus på 130-140 kvadratmeter koster et halvt hundrede tusind kroner og dermed under fem procent af den samlede investering i et typisk enfamiliehus. Et sådant anlæg erstatter dårlig luft med frisk luft, så menneskene i huset ikke indånder støv, pollen, lugte og dampe. Samtidig sørger anlægget for, at varmen i indendørsluften genbruges. Det betyder, at investeringen i indeklimaanlægget set over nogle år er en ganske fornuftig forretning for boligejeren, fordi de dyre varmegrader ikke bare forsvinder ud ad åbne døre og åbne vinduer, sådan som det er tilfældet, når vi lufter ud på gammeldaws facon. Virksomhederne i Dansk Ventilation har egne udvik-lingsafdelinger, men samarbejder også tæt med forskere på Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet og Statens Byggeforsknings Institut om at finde løsninger til forbedring af indeklimaet i dansk erhvervsbyggeri og boligbyggeri. Det er en løbende proces i kapløb med blandt andet kravene i bygningsreglementet for nybygninger og større tilbygninger, som netop er blevet strammet, og som vil blive strammet yderligere over de kommende år.