Ud at leg!
Der er helt sikkert en risiko for, at jeg kommer til at lyde som et gammelt fjols lige nu. Men det slog mig, da jeg i sidste uge besøgte Risbjergskolen, hvorfor børn bliver mere og mere usunde - og federe og federe. De bliver nemlig ikke tvunget til at være ude i frikvartererne. Da jeg gik i folkeskole på Avedøre Skole - og jo, det er da 15 år siden, når nu jeg tvinger mig til at tælle efter - blev man i de mindre klasser genet ud i skolegården, når klokken ringede ud. Væk fra de fesne lokaler med dampe af dårligt morgenhår, rugbrødsmadder og indelukkethed. Ud i den friske luft for at få motion og for at lege. Brænde krudtet af, til man igen var tvunget ind bag et skrivebord og havde øjnene stift rettet mod den grønne tavle. Gårdvagten startede sin runde på skolegangen for at sikre sig, at ingen havde sneget sig ind igen eller gemte sig for at undgå asfalten, sjippetov og fodbold. Når alle var mere eller mindre smidt ud i gården, så tænkte man ikke synderligt mere over det. Det var en del af rutinen. Man skulle bare være ude. Men sådan er det ikke længere. Børnene må selv bestemme, og selvom mange mindre børn stadig finder det naturligt at løbe ud for at lege, når timen er overstået, vil stadig flere og flere vælge at blive indenfor, når de har gået et par år i skole. Burde man ikke lave en fælles regel om, at børnene skal tvinges ud? På bl.a. Risbjergskolen har de taget et godt initiativ: Legepatruljen leger med børn fra BH.klasse-3. klasse én gang om ugen for at fremelske motionen og legen i ungerne. Men det er stadig frivilligt, om man vil deltage. Luk klasserne af når klokken ringer ud. Det skader slet ingen steder.