Tribini-film skal renses for 18.800 kr.
Støtten kommer fra amtet - for sidste gang
For allersidste gang uddeler amtet støtte til kulturlivet. Og Cirkusmuseet har fået en del af "kagen". 18.800 kr. skal gå til rensning af Tribini-film. Cirkusmuseet har fået 12 stk. 16 mm. film, som har tilhørt professor Tribini. Filmene er formentlig enestående privatoptagelser fra livet bag varieteerne på Dyrehavsbakken i 40-50'erne. Filmen skal renses og digitaliseres, før de kan ses. - Uddelingen af amtets kulturfond spænder både over det traditionelle og mere eksperimenterende og nyskabende. Der er noget for enhver smag, noget fra flere kunstarter og genrer. Og det er netop det, vi har arbejdet for i amtet. At understøtte de eksisterende ildsjæle på den kulturelle scene og hjælpe nye på vej, siger Lars Abel, fmd. Udvalget for Undervisning, Kultur og Internationalt Samarbejde.