Inspiration fra Vorherre!
Portræt af en skoleleder, Dan Crillesen fra Esajasskolen i Hvidovre, der har 25 års jubilæum på fredag
På vej ind i skoleleder Dan Crillesens kontor lægger man straks mærke til et lille sort - hvidt billede, der hænger midt på væggen. Rammen bærer præg af tidens tand, men bag glasset sidder der en ældre herre, som lyser gevaldigt op i billedet. Dan Crillesen omtaler ham med stor respekt og taknemmelighed: - Det er Anders Nørreballe. Det er ham, vi kan takke for, at der ligger en skole her. Anders ville gerne sælge sin grund til Esajasskolen, hvis han selv kunne få lov til at blive boende. I flere år forinden havde skolen til huse i Broholm kirkens lokaler, men i midten af firserne købte skolen grunden: - I mange år sad Anders bag sit stuevindue og kunne glæde sig over at se, hvordan skolen udviklede sig, og hvordan der efterhånden blev flere og flere børn, der legede i skolegården. Skoleleder i dialog Hele denne udviklingsproces har Dan Crillesen været en del af. Han blev ansat året efter, at skolen var etableret og kan i år fejre sit 25 års jubilæum som medarbejder på skolen. De første mange år som lærer, senere som viceleder og fra 2003 som skoleleder: - Jeg blev flere gange spurgt, om jeg overvejede at blive skoleleder, og jeg kom til at tænke over, hvilken sammenhæng der mon kunne være mellem mit kristne livssyn, og det folk ville bruge mig til. Dan Crillesen vil gerne være en leder, der repræsenterer en klar profil, men han bryder sig egentlig ikke om betegnelsen demokratisk leder. - Jo, grundlæggende, men nogle gange er jeg som leder nødt til at træde i karakter og beslutte selv. Det er en ledelsesstil, som har mange fordele. Kommandovejen er kort, vi kan handle hurtigt og bæredygtigt. Skulle jeg endelig give min ledelsesstil en betegnelse, måtte det snarere være dialogisk. Jeg er løbende i dialog med bestyrelse, kollegaer, forældre og børn, og de samtaler forholder jeg mig til og handler efter. Et kristent livssyn Dan Crillesen er uddannet på Frederiksberg Seminarium, som han dimitterede fra i 1982, og han havde dengang et ønske om at blive ansat på en skole, som prioriterede klare holdninger. - Om man kan tale om et kald er måske for meget sagt, men det var afgørende for mig, at der var sammenhæng i min egen overbevisning og i det arbejde jeg skulle udføre. På det grundlag valgte jeg Esajasskolen. At der skal være sammenhæng i ord og handling går som en rød tråd igennem hele samtalen med Dan Crillesen. Udgangspunktet er skolens grundlag og heri er der absolut ingen svinkeærinder. Det er kontant udmelding. Det hedder bl.a.: "Skolen bygger sin virksomhed på den tro og overbevisning, at hele Bibelen er Guds inspirerede, fuldt troværdige og urokkelige og eneste og absolutte autoritet i alle spørgsmål vedrørende kristen tro, lære og livsførelse." I praksis søger Dan Crillesen at fastholde denne markante holdningsprofil i dagligdagen, så børnene også kan opdage sammenhængen og tage ansvar for egne handlinger på kristent grundlag. - Hver dag er der "samling", og det foregår 3 gange om ugen på klassen og 2 gange i aulaen med mig eller vicelederen. Det er under disse samlinger, vi kan markere vores profil over for børnene ved at synge salmer, bede bøn og sige Fadervor sammen. For at forstå den markante holdning til kristendommen, som kommer til udtryk i skolens grundlag, spurgte jeg, om man ligefrem kan tale om en omvendt Grundtvig forstået på den måde, at hvor Grundtvig taler om "Menneske først og kristen så", da taler grundlaget - og Dan Crillesen - om "Kristen først og menneske så". Efter en længere tænkepause svarer han: - Nej, det kan man ikke, men måske "Ordet først og menneske så." Seksualitet, abort og etik. Sammenhæng skal der også være i forhold til forældresamarbejde, lærersamarbejde og læreransættelse. - Ved ansættelse af en medarbejder, rejser jeg spørgsmålet om det kristne grundlag. Jeg mener, det ville være forkert ikke at gøre det. Jeg har naturligvis ikke noget imod andres meninger, men hvad glæde skulle en kommende medarbejder have af at være ansat her, hvis der ikke er fodslag i de grundlæggende holdninger. - Lad mig blot nævne et eksempel: Grundlæggende er jeg imod fri abort. Det er et etisk og religiøst meget vanskeligt og følsomt emne. Men nu har jeg den overbevisning, og så skal der også være sammenhæng i min holdning, og det jeg siger til medarbejderne og børnene. Børnene får, som på enhver anden skole, seksualundervisning, og vi anvender såmænd også de samme undervisningsmaterialer, men med til seksualundervisningen på Esajasskolen hører, at der i spørgsmålet om fri abort findes en anden vej, nemlig at fuldende graviditeten: - Den mulighed forekommer nærmest ikke i den offentlige debat, men det vil jeg sige til eksempelvis en pige i en 9. klasse, der er blevet gravid, og som ønsker abort - at den mulighed foreligger. Jeg ville ikke argumentere ud fra et kristent syn, men jeg ville gøre det, fordi jeg personligt mener, at et foster er menneske i det øjeblik en sædcelle smelter sammen med en ægcelle. Men som sagt, det er et meget følsomt emne, og jeg ville naturligvis også tage bestik af, hvem jeg sad over for. Glæder og sorger Dan Chrillesen fortæller med glæde om tidligere elever, der vender tilbage og mindes det særlige ved Esajasskolen: - Ofte er det de mindst tilpassede elever, der vender tilbage og fortæller, hvor godt det var, at de fik det spark af skolen, som ændrede deres liv. Alt det, som de dengang brokkede sig over, er glemt nu og afløst af erindringen om den skole, der hankede op. Nogen gange kommer der en tidligere elev med barn på armen og melder sit barn ind med begrundelsen: det I gjorde dengang ved mig, vil jeg gerne, mit barn også skal opleve. - Der er naturligvis også historier, som er mindre sjove. Jeg bliver eksempelvis ked af det, hvis vi af forskellige grunde bliver nødt til at tage afsked med en elev, fordi vedkommende ikke vil eller kan efterleve skolens grundsyn. Det er sjældent, men det sker. På spørgsmålet om, hvad der står øverst på ønskelisten svarer Dan Crillesen: - Jeg ønsker for de frie skoler, at der ikke bliver snævret mere og mere ind, så man ikke længere kan tale om frie skoler. Skolerne skal have lov til at vælge deres egen tilgang. Og så håber jeg, at jeg kan få lov til at fortsætte med at være skoleleder i mange år frem og være med til at udvikle skolen efter de holdninger, vi har snakket om.