Nu styrer han integrationen

Integrationsrådets nye formand, Shehzad Ahmad, 34 år, er af pakistansk afstamning, men er født og opvokset i Danmark. Faderen er hyrevognsejer, moderen er tolk (nu pensioneret), og selv er han datanom med it-sikkerhed som speciale. Som dreng boede han - der har en tvillingebror - på Frederiksberg. I de sidste 15 år har han boet i Hvidovre - i begyndelsen i Strandmarkskvarteret, og nu i Grækerkvarteret med villaen, Volvo'en V70, hustruen Maria, der er pædagogmedhjælper og p.t. højgravid, og sin 4-årige datter Vanessa. På landsplan er Shehzad Ahmad medlem af Demokratiske Muslimer, alene fordi han går ind for foreningens vedtægter. Men lokalt har han kun ét formål - at skabe et positivt og synligt Integrationsråd i Hvidovre. - Da kommunalbestyrelsen godkendte medlemmerne af Integrationsrådet, var der én af politikerne, der sagde "hvem er de her mennesker, vi kender jo ikke noget til dem?". Og han har jo ret. Hvem er vi, der kommer ind nu? Der er jo ingen gengangere fra det forrige råd. Så på næste møde vil jeg bede medlemmerne om at præsentere sig selv, så man véd, hvem de er, hvilken baggrund de har, og hvorfor de sidder i rådet - om de sidder der af nødvendighed, eller brænder for sagen, siger Shehzad Ahmad. - Selv er jeg kun interesseret i at fremme integrationsprocessen. Jeg er moderat og ønsker at holde religion og politik adskilt. Ellers har jeg ingen politisk dagsorden. Jeg er blevet kontaktet af forskellige partier. Hvilke vil jeg ikke fortælle. Men jeg vil ikke sættes i en bestemt kategori. Jeg ønsker at kunne gå ud og samarbejde bredt. Omkring hvilke projekter? - Jeg vil i dialog med de andre formænd for Integrationsrådene på vestegnen for at høre, hvilke positive aktiviteter man har haft, som har givet nogle positive resultater. For eksempel i Høje Taastrup, hvor man med Jobekspressen har skaffet folk med anden etnisk baggrund end dansk i arbejde. Hvis vi ikke har noget lignende i Hvidovre, så vil jeg undersøge, hvad der skal til, for at etablere sådan noget i Hvidovre. Men i Hvidovre er vi gode til at få indvandrere i job i forhold til mange andre kommuner. - Det er godt, for det er vigtigt med jobskabelse. Noget andet jeg ønsker er aktiviteter, der betyder et reelt møde mellem indvandrere og andre danskere, for eksempel sportsarrangementer. Det kan være cricket eller fodbold, hvor to hold med f.eks. mange danskere på det ene og mange tyrkere og pakistanere på det andet, spiller en turnering sammen. Det er integration. Og det er utrolig vigtigt for os i rådet at skelne mellem, hvornår det er integration, og hvornår det ikke er integration. For eksempel er det ikke integration, hvis tyrkere og pakistanere spiller en fodboldturnering med hinanden. De ikke-integrerede Hvad er integration? - Integration er, når man kan få folk med en anden etnisk baggrund end dansk tættere på det danske system og på danskerne. Noget, hvor man lærer hinanden at kende. Fokus skal være på dem, der ikke er så integrerede. Dem, der sidder derhjemme og ikke har arbejde og ikke kan snakke sproget, og som ikke har med danskere at gøre i det daglige. Som sidder indelukket med deres egne tv-kanaler. Har vi sådan nogle i Hvidovre? - Ja. Det har vi. Pakistanere, der kun snakker sammen med pakistanere. Tyrkere, der kun snakker sammen med tyrkere. I deres egne foreninger. Hvad kan man gøre? - Tage fat i f.eks. en tyrkisk og en dansk forening, hvor de begge har samme aktiviteter, og spørge, om de ikke kunne være interesseret i at lave noget sammen. Eller arrangere en aften, hvor muslimske og danske familier spiser hos hinanden på skift, for at se, hvordan man opfører sig i køkkenet, hvordan man forbereder sig og så videre. Hvad man sidder og snakker om. Hvordan et dansk hus er indrettet. Mange indvandrere har aldrig nogen sinde været hjemme hos en dansker. Og mange danskere har ikke været hjemme hos indvandrere, siger Shehzad Ahmad, og tilføjer: - Til næste møde i Integrationsrådet vil vi lave en "brain-storm", hvor alle smider alle idéer på bordet. Om hvad man har lyst til at tage fat i. Der er så meget at tage fat i alene i Hvidovre. Så skriver vi idéerne på gule lapper, som sættes på tavlen, og så forsøger vi at lave kategorier ud af det. Og så finder vi en logisk rækkefølge til de spændende projekter, vi gerne vil tage fat i. Endemålet med Integrationsrådet er vel at overflødiggøre sig selv? - Naturligvis. Der må ikke ligge noget til os. Alt skal bare fungere derude. Men der er lang vej igen. Hvad vil du gerne opnå de næste fire år? - Jeg kan godt lide at tænke stort. Jeg synes ikke man skal sætte for små mål. Hellere for store mål, og så opnå halvdelen af det, end små mål - og så kun nå de små mål. Jeg kunne godt tænke mig flere i arbejde, mindre kriminalitet og flere aktiviteter, der fremmer integrationen, siger formanden. terf