Efterårsmøde om mobning
Hensyn til nye skolebestyrelser vejer tungt
Først i begyndelsen af det nye skoleår afholder Skoleudvalget en konference for elevråd, kontaktlærere, ledelser og skolebestyrelser omkring mobning på skolerne. Skoleudvalget begrunder tidspunktet med, at de nyvalgte skolebestyrelser "på dette tidspunkt er kommet godt i gang med deres arbejde". Konferencen - der koster ikke-budgetterede 40.000 kr. at afholde og hvis form Skoleudvalget ikke har besluttet endeligt endnu - bør ifølge Skole- og Kulturforvaltningen bygges op omkring de tiltag, skolerne i forvejen har. Dagen kan f.eks. rumme elleve boder, én for hver skole, hvor skolebestyrelsen i samarbejde med elevrådet fortæller, hvad de gør for trivsel og en mobbefri skole. Det er op til skolen at vælge udtryksformen på deres bod. Deltagerne kan besøge de forskellige boder og hente inspiration. Desuden skal alle skoler fra en talerstol fortælle om de to bedste ting de har gjort for trivsel og for at modvirke mobning på deres skole. Der-udover skal et teaterstykke inspirere de fremmødte. Formålet er at dele viden og erfaring samt at drøfte mulige tiltag fremadrettet, begrunder Skoleudvalget. terf