Lys, farver og stemning
Kunstneren Kim Langkjær udstiller fra på lørdag den 28. januar og frem til den 18. februar sine nyeste værker på Hvidovre Hovedbibliotek. Farven, lyset og stemningen er i fokus. Teknisk er farven pålagt pastost, hvorved der opstår en taktil effekt, som det også ses hos Kurt Trampedach. Farverne i Langkjærs værker spiller en altovervejende hovedrolle, og der benyttes flere nuancer, hvor især de varme farver i den rødlige skala er benyttet. Stilen betegnes som abstrakt ekspressionisme i den organiske form, og farvens natur og stemning lokker spontant værket frem.