Alternative hække i haverne
Uno Apold fortæller her i denne første artikel, hvilke utraditionelle hække man kan plante
Hvorfor være så traditionel , når du vælger din hæk? Hvad med at prøve nye veje? Mulighederne er mange, men alligevel er vi meget konservative, når vi vælger hvilke planter der skal omkranse vores haver! Det er faktisk kun fantasien, som sætter grænsen. Prisen bliver selvfølgelig en anden, hvis du vælger en plante, som ikke bliver masseproduceret. I de næste to artikler vil jeg give mit bud på alternative nye og helt anderledes muligheder for, hvilke planter som du kan sætte i skellinien omkring haven. Stenegen (Quercus ilex) uddøde i Danmark for 10.000 år siden. Denne blanding af eg og kristtorn udmærker sig med stedsegrønne, let stikkende, grønne blade. Barken er svagt skællet. Planten trives under skyggeagtige forhold. Denne plante vil være et oplagt emne til hækproduktion på sigt. Kan dog være lidt sårbar overfor en lang periode med barfrost. Blå og gule cypresser (Chaemacyparis nootkaensis 'Glauca')er en smuk variant til de grønne thujahække.(Der findes ikke blå thujaer.) Udenlandske forsøg fra industriområder viser os, at cypresserne hører til de mest byluft- modstandsdygtige stedsegrønne. Fås som klumpplanter fra 100 cm og op efter. Sydbøg (Nothofagus antarctica) er et fantastisk solitært træ. Jeg har aldrig set denne som hæk, men hvorfor ikke? Løvfældende træ med balsamduftende bark. Den er ikke hurtigvoksende, så her må man væbne sig med en smule tålmodighed. Planterne kan købes som pottevarer i størrelse 100/125 cm. Blodbøg (Fagus silvatica f. purpurea) Røde farvenuancer er flotte i landskabet, specielt når flertallet af de omkringværende havekontraster er grønne. (Billede fra Jægerspris Slot). Disse produceres som barrodede og sælges som deciderede hækplanter. Gulbroget, storbladet liguster (Ligustrum ovalifolium 'Aureum') er et godt alternativ til almindelig haveliguster, hvis forandringer ønskes. (Billedet er taget fra Baunebakkevej, Hvidovre). Dog skal man være opmærksom på at den er lidt mere sårbar over for langvarige kuldeperioder, der gør at bladene kan falde af. Bambus (Fragaria murielae 'Simba') bliver max 175 cm og er udviklet af Ole Bønsdorf, Bjeverskov i midten af firserne, da bambusepidemien huserede. Ved blomstring indsamles frø, som udsåes på forsøgsmarker. Her udvælges efter mange år de sorter, som holdbarhedsmæssigt og synsmæssigt fremstår som flotte eksemplarer med deres særpræg. Denne bambus er meget hårdfør og har en smuk og tæt vækst. Kan klippes. Kan fås i handel i potter og som klumpplante. (Billede fra Langerød Planteskole, Fredensborg)