Kirkeklub for børn - og unge
Strandmarkskirkens Kirkeklub er klar med efterårsprogrammet allerede nu
Strandmarkskirkens Kirkeklub er for elever fra 4. og 5. klasse. Klubben starter sæsonen fredag den 15. september, men allerede nu ligger der et program klar til børnene. Efteråret kommer blandt andet til at byde på moderne ikonmaleri, foredrag med en volontør fra Folkekirkens Nødhjælp, en forsvunden mønt og et får i kælderen. Programmet - der også omfatter information om kirkens ungdomsklub for elever fra 6. til 7. klasse - udsendes i denne uge til de børn der i foråret har været juniorkonfirmander eller klubbørn i kirken. Det er gratis at deltage i Strandmarkskirkens Kirkeklub, det kræves blot at man er tilmeldt. Hvis man ønsker at få program med tilmeldingsblanket tilsendt, kan man kontakte sognemedhjælper Ulla Schejbel Nielsen på tlf. 36 78 20 04.