- Tag højde for de stigende oliepriser

l Et sammenfald af uheldige begivenheder har fået olieprisen til at stige kraftigt gennem de seneste tre år. Det startede med Irak-krigen, som skabte usikkerhed om forsyningerne fra Mellemøsten. Så kom der øget efterspørgsel efter energi, særligt fra Kina og Indien. Så kom orkanerne Katrina og Rita, der ødelagde produktionsplatforme og raffinaderier i USA og Den Mexicanske Golf. Krav om benzin og dieselolie med et lavt svovlindhold pressede også prisen op. En af verdens største energieksportører, Rusland, har i nogle dage skruet ned for eksporten af naturgas, og en anden stor eksportør, Iran, truer med at sænke produktionen. Koldt vejr i Rusland presser også olieprisen. I Nigeria og Venezuela, der er storeksportører af olie, er der usikkerhed omkring eksporten. På toppen af disse ret reelle begivenheder er der rygter om, at der snart ikke er mere olie og naturgas tilbage i verden. Det er teorier, der er lige så forkerte i dag, som de var i slutningen af 1970'erne. Men uvidenheden er udbredt, og det giver spekulanterne og dem, der ønsker højere oliepriser, vind i sejlene. Der er ingen mangel på råolie eller naturgas. Der er mangel på produktionsplatforme og raffinaderier, efter at oliebranchen i de seneste 20 år har holdt sig tilbage med investeringer i udbygning af produktion og raffinaderikapacitet. Årsagen er, at olieprisen, bortset fra en kort periode i 1990 under den første Golfkrig, har været lav. Fra 1986 til 2003 i gennemsnit under 20 dollar pr. tønde. Privatforbruget falder Det er usædvanligt, at så mange forhold spiller sammen i så lang tid, og det er derfor et sikkert udsagn, at oliepriserne igen vil falde. Om det varer et halvt år, et eller flere år, kan ingen dog sige med sikkerhed. Holder oliepriserne sig på et niveau over 50 dollar i ret meget længere tid, får det følger for verdensøkonomien. Væksten i det private forbrug falder og trækker den samlede økonomi med ned i vækst. IFKA's månedlige analyser af det amerikanske privatforbrug viser allerede vejen. Der købes færre biler, mindre beklædning og færre langvarige goder som møbler, radio, tv, pc'er og hårde hvidevarer. Dagligvarehandlen klarer sig derimod. På kort sigt søger forbrugerne at spare på energien, men må i det store hele betale, hvad det koster, bruge flere penge og spare på andet forbrug. På sigt lægges vanerne om. Mindre biler, der kører længere per liter. Bedre isolering og andre produktionsprocesser med mindre energiforbrug. Ændringer, der betyder vedvarende besparelser. De nye storforbrugere af energi, Kina og Indien, skal gennem den samme omstilling som vi, da oliepriserne steg voldsomt i 1970'erne. Det tager tid, men det virker på sigt. I mellemtiden har olieindustrien investeret i øget produktion og større raffinaderikapacitet. På et tidspunkt vender bøtten, og olieprisen falder igen til sit historiske langtidsniveau på omkring 20 dollar per tønde. I mellemtiden bør man sælge de aktier, der rammes af de stigende oliepriser. Det er producenter af langvarige forbrugsgoder, flyselskaber og bilfabrikker, der sælger energislugende biler. Køb aktier i selskaber, der kan levere biler, der kører langt på literen, eller leverer energibesparende teknologier, herunder isolering. Se på Toyota og Rockwool. (LNB)