Få huslejen sat ned og få penge tilbage

4 ud af 10 lejere betaler mere i husleje, end de skal ifølge loven. Det vurderer Huslejetilsynet i København, som hjælper lejere med at få reguleret huslejen

Artiklens øverste billede

Næsten halvdelen af landets kommuner har huslejeregulering. I de kommuner fastsætter loven, hvor meget en udlejer må tage for en lejlighed. Men rigtigt mange lejere betaler alt for meget. Det viser erfaringerne fra Huslejetilsynet i København, som hjælper lejere med at få deres husleje sat ned. - Vi vurderer, at fire ud af 10 lejere betaler mere, end de skal ifølge loven. Mange af dem kan få deres husleje sat ned, siger Simon From fra Huslejetilsynet. Brian Thomsen er en af de lejere, der har fået sat sin husleje ned. - Jeg vidste egentlig ikke, at der fandtes en lov der regulerer huslejen, før jeg fandt Huslejetilsynet på nettet. Jeg vidste heller ikke hvor nemt det faktisk var, at få reguleret huslejen, så jeg blev meget overrasket og glad, da jeg modtog en check fra Huslejetilsynet på 12.000 kroner, siger han. De 12.000 kr. var det beløb udlejeren skulle betale tilbage til Brian Thomsen, fordi han i et halvt år har betalt for meget i husleje. Men oven i har Brian Thomsen fået nedsat sin husleje med 2.000 kr. om måneden. Det har betydet, at han planlægger en lidt længere ferie i år. - Det var faktisk meget simpelt. Jeg gik ind på Huslejetilsynets hjemmeside, www.huslejetilsynet.dk http://www.huslejetilsynet.dk > , hvor jeg selv regnede ud, at jeg åbenbart betalte for meget i husleje. Efterfølgende udfyldte jeg en online formular, og sendte dem en kopi af min lejekontrakt. Jeg havde faktisk helt glemt, at jeg have gjort det, men pludselig en dag kom der et brev fra dem om, at min husleje var sat ned, og jeg fik 12.000 kroner tilbage. Så det var jo herligt, siger Brian Thomasen. Der er ingen risiko ved at søge om huslejenedsættelse. Huslejen kan nemlig ikke sættes op, hvis det skulle vise sig, at man betaler mindre, end loven foreskriver. Og udlejeren kan heller ikke smide én ud, bare fordi man har søgt om at få nedsat sin husleje. Men man skal gå i gang i god tid. - Hvis man vil have penge tilbage, skal man klage inden et år efter, man er flyttet ind. Sådan er reglerne. Man kan selvfølgelig godt få sat sin husleje ned, selvom man har boet i lejligheden i mere end et år. Men man får ikke penge tilbage, siger Simon From. Det oplevede Monica Jørgensen. - Jeg havde hørt om Huslejetilsynet via en veninde, som have fået nedsat hendes husleje. Først turde jeg ikke, fordi jeg var bange for at min udlejer ville blive sur og smide mig ud. Men man kan åbenbart sagtens søge om huslejenedsættelse med tilbagevirkende kraft, efter man er flyttet ud, bare man gør det senest et år efter indflytning. Så jeg søgte om huslejenedsættelse efter jeg var fraflyttet, og fik den med tilbagevirkende kraft, fortæller hun.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.