Lidt længere rejsetid
Vejdirektoratets arbejde med at udvide Motorring 3 påvirker S-togs-trafikken mellem Hvidovre og Glostrup i weekenderne den 28. - 29. oktober og den 4. - 5. november. Fra på lørdag kl. 20.00 og hele søndag kører S-togene på linje B mellem Holte og Høje Taastrup uden at standse ved Rødovre og Brøndbyøster. Mellem Hvidovre og Glostrup kører der i stedet S-togs-busser hvert 20. minut, som standser ved Rødovre og Brøndbyøster. For de passagerer, der skal skifte til bus, betyder ændringerne længere rejsetid, så det anbefales, at de tager af sted i god tid. Køreplaner for S-tog og S-togs-busser kan ses på opslag på stationerne, i DSB's kundeinformation, som også findes på stationerne og på DSB's hjemmeside.